HTC Legend – test – del 2

Mobiltest: I vores test af HTC Legend er vi nået til internet-oplevelse, musik og radio.

HTC Legend – test – del 2

I den første del af Legend-testen slog vi fast, at mobilen både er flot designet, samt har en hyperfølsom touchskærm.

En lige så vigtig del af en moderne smartphone er internettet – og her skuffer Legend ikke.

Mobilen går på nettet via både trådløst netværk og mobilens 3G / Turbo 3G forbindelse.

hjemmeside screenshot legend nyt artikelfoto
Screenshot

Store hjemmesider = ingen problemer

De populære hjemmesider som TV 2, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten åbnes lynhurtigt over både mobil- og trådløstnetværk.

På siderne kan zoomes ved enten at dobbeltklikke eller trække med to fingre (multi-touch / pinch to zoom). Denne del virker både smidig og overbevisende.

Mobilen finder ved zoom selv ud af at genkende tekst-delen, og tilpasser teksten til skærmens bredde så scollbarer undgås. Tilpasningen fastholdes også, når Legend vendes til horisontal visning.

Navigationen rundt på en åben website sker let og ubesværet, og man oplever ikke “tænkepauser”, eller at mobilen er træg, hvilket placerer netoplevelsen i absolut særklasse.

Møder man en YouTube-video på en hjemmeside, kan videoen afspilles blot ved at klikke på “play”-symbolet.

wiki og opslag screenshot legend nyt artikelfoto
Screenshot

Oversæt, SMS og Wikipedia direkte fra nettet

Ønsker du at sende et uddrag af en tekst som SMS eller til Twitter, er det blot at holde fingeren på teksten i et lille sekund, hvorefter der let og ubesværet i et zoomvindue kan foretages en præcis markering.

Den markerede tekst kan ligeledes med ét klik oversættes i Google Translate, samt benyttes til et Wikipedia opslag. Dette er voldsomt smart!

Favoritter / bogmærker præsenteres som ikoner med et screenshot fra det seneste besøg på den pågældende hjemmeside. I HTC Legend kan en widget med de flotte bogmærker også tilføjes en af forside-skærmene.

Det er svært andet, end at vurdere netadgangen i HTC Legend til topkarakter.

hjemmeside screenshot legend nyt artikelfoto
Screenshot

Musik og radio

Præcist som i bunkevis af mobilenheder på markedet, har Legend også en musikafspiller, der kan spille de mest populære musikformater som f.eks. MP3 og AAC.

Bruger du musikken meget, kan en musikafspiller placeres på en af de syv forsideskærme. Desuden viser mobilen i toplinien, navn og titel på det aktuelle nummer, der spilles. Et klik på denne linie tager dig til afspilleren.

Det er forholdsvist let at opbygge spillelister og se efter kunstnere, albums, sange osv.

Headsettet i salgspakken er derimod ret trist, men et andet sæt hovedtelefoner kan tilsluttes via 3,5 mm standard jackstik i mobilens top.

Lydkvaliteten er godkendt og man kan sagtens både høre musik, og være på nettet samtidigt uden at mobilen styrter.

FM-radioen har let ved at modtage signal fra de forskellige stationer, også selvom man f.eks. kører i bus eller tog. Præcis som med musikken, kan radioen spille i baggrunden mens der laves noget andet.

…læs testens del 3

I den næste del af HTC Legend-testen ser vi blandt andet på, hvordan kameraet på 5 megapixels klarer sig, samt undersøger om filoverførsel via Bluetooth fungerer.

Læs HTC Legend – del 3

Sagen er ikke slut

Emnet er stadig relevant. mobilsiden fortsatte historien. Allerede d. 16/3/2010 fulgte vi historien op med en artikel omkring emnet iTunes-konkurrent tilføjer podcast-support – Nyheden kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her..