5 minutters opladning af elbiler på vej?

Lyder det for godt til at være sandt? Mange elbilsejere frygter at løbe tør for strøm, men nu kan en opladning snart kan gå lige så hurtigt, som at tanke en benzinbil op.

5 minutters opladning af elbiler på vej?

For første gange er det lykkedes at fabriksproducere batterier til elbiler, der kan lade fuldt op på fem minutter. Det er et stort skridt i retning af, at elbiler kommer til at kunne opnå fuld rækkevidde på samme tid, som det tager at fylde benzin eller diesel på en konventionel bil.

De nye lithium-ion-batterier er blevet udviklet af det israelske firma StoreDot og fremstillet af Eve Energy i Kina. StoreDot har allerede vist, hvad de kan i deres produktion af hurtigopladende batterier til telefoner, droner og scootere. Nu har de så produceret 1.000 bilbatterier, som skal fremvises til bilproducenter og andre virksomheder. Daimler, BP, Samsung og TDK har alle investeret i StoreDot, der hidtil har samlet 130 millioner dollars, og i 2020 blev de udnævnt til at være en Bloomberg New Energy Finance Pioneer.

Læs også: Disse 10 elbiler har den længste rækkevidde på en opladning

Kræver kraftige opladere

Hvis batterierne skal kunne oplades fuldt ud på fem minutter, så kræver det dog mere potente opladere, end der er på markedet i dag.

Ifølge Doron Myersdorf, der er administrerende direktør for StoreDot, er den største barriere for at købe et ​​elektrisk køretøj ikke længere omkostninger, men rækkevideangst. Ifølge ham er man enten bange for at sidde fast på motorvejen eller for at sidde og vente i en ladestation i to timer.

Nu viser StorDots produktion så, at det er muligt at lade hurtigt op, så udfordringen er ikke længere batteriet, men ladestationer og net, der skal opgraderes til at kunne følge med.

Se også: Nyheder om selvkørende biler