TDC: Global krise må ikke stoppe 5G-udviklingen

5G er vigtig for den grønne opstilling og derfor må den globale krise ikke forsinke planerne for 5G-udrulning, lyder det fra TDC Net.

TDC: Global krise må ikke stoppe 5G-udviklingen

Digital Transformation World finder lige nu sted i København og i et oplæg fra TDC Net-direktør Andreas Pfisterer lød det, at teleselskaberne ikke må miste fokus på skiftet fra 4G til 5G, selvom verden plages af krig, geopolitiske spørgsmål og energiforsyningskriser.

Klimakrisen er nemlig stadig den vigtigste og en del af løsningen er blandt andet at skifte fra den mere energislugende 4G-teknik til 5G. Teleselskaberne er nødt til at skille sig af med det strømslugende og gamle 4G-infrastruktur, da fordelene er mange ved 5G set med grønne briller.

Se også: Mobilabonnementer med 5G

Teleselskaber har vigtigt ansvar for effektivt energiforbrug

Pfisterer slår fast, at forældet teknologi har en tendens til at være “ekstremt energitung og ineffektiv”.

”Som telekommunikationssektor har vi selv et meget vigtigt ansvar, fordi vi alle ved, at vi er storforbrugere af energi, og vi er nødt til at tage ansvar”, lyder det fra Andreas Pfisterer.

Selv sigter TDC Net et netto-CO2-nul-mål inden 2030. Som led i dette arbejde har selskabet anvendt energieffektiv teknologi, udnyttet grønne energikilder og afviklet ældre infrastruktur.

Derudover vil de også anvende AI og maskinlæring i alle virksomhedens forretningsaktiviteter.

TDC Net vil også hjælpe samarbejdspartnere med at finde metoder til blive grønnere, noget han opfordrer andre operatører til at efterligne.

Se også: Hvordan fungerer 5G?

5G er op mod 90 procent mere energieffektivt

5G er grundlæggende mere energikrævende end 4G, men teknikken gør den bagved liggende teknologi mere energieffektivt, da 5G i langt højere grad kan optimeres og målrettes til mange ting og dermed øger effektiviteten.

Rapporten ”Why Energy Management Is Critical To 5G Success” dokumenterer, at sammenlignet med 4G kan 5G-enheder være op til 90 procent mere energieffektive.