Ny OnePlus Nord 4-prisbasker lige på trapperne

Den kommende OnePlus Nord 4 er lige på trapperne, og der er meget at glæde sig til, hvis man ønsker noget, der minder om en topmodel, til en skarp pris.

Ny OnePlus Nord 4-prisbasker lige på trapperne

OnePlus er ved at gøre klar til lanceringen af mobilen OnePlus Nord 4 efter den globale lancering af OnePlus 12-serien i januar. Telefonen har kodenavnet Audi og forventes at blive telefonen OnePlus Ace 3V – bare under et andet navn. Ace 3V bliver efter sigende lanceres i Kina senere i marts.

Under navnet OnePlus Nord 4 bliver den sandsynligvis den næste model fra OnePlus herhjemme. Den officielle præsentation skulle nemlig være lige på trapperne.

Dermed fortsætter OnePlus traditionen med en ny OnePlus Nord-model hvert år. Telefonserien tilbyder noget til dem, der gerne vil have en telefon i segmentet, der ligger mellem en mellemklassemobil og en topmodel.

Se også: Priser og tilbud på OnePlus-telefoner 

Mulige specifikationer på OnePlus Nord 4

Den nuværende OnePlus Nord 3 kom på markedet i 2023, og den skal altså snart få sin efterfølger i form af OnePlus Nord 4. I OnePlus Nord 3 fandt vi MediaTek Dimensity 9000-chip, og det bliver interessant at se, om OnePlus igen anvender en flagskibschip fra MediaTek Dimensity-serien til dette års Nord-model.

Den kendte tipster Max Jambor mener, at OnePlus er ved at gøre sig klar til lanceringen af OnePlus Nord 4 efter at have lanceret OnePlus 12-serien globalt i januar i år. Ifølge hans oplysninger bliver telefonen udstyret med den kommende Qualcomm Snapdragon 7+ Gen 3-chip, som ventes at understøtte stort set alle flagskibsspecifikationer.

Det interessante at bide mærke i her er, at Qualcomm faktisk ikke har annonceret den chip officielt endnu. Det er derfor med en vis usikkerhed, at Nord 4 får chippen.

Udover chippen har vi en forventning om, at OnePlus nord 4 byder på en skærm med 120 Hz opdateringshastighed og understøttelse af en skærmopløsning på 1.240 x 2.772 pixels. Den får formentlig også et batteri på 5.000 mAh og understøttelse af 100 watt lynopladning samt 16 GB RAM.

På bagsiden forventer vi at finde et dual-kamera med LED-blitz.

Se også: Find den bedste kameramobil på markedet

Pris på OnePlus Nord 4?

Der er endnu ikke en officiel pris på OnePlus Nord 4. Historisk set har OnePlus dog prissat Nord-serien utrolig skarpt. Så hvad kan man forvente, at en OnePlus Nord 4 vil koste?

Vores gæt på en pris på OnePlus Nord 4 lyder på cirka 3.499 kroner.

OnePlus Nord 5 i stedet for Nord 4?

Der er dog en lille spændende detalje, for det er slet ikke sikkert, at OnePlus Nord 4 kommer til at hedde sådan. Præcis som OnePlus gjorde med sine almindelige OnePlus-flagskibe, er det nemlig muligt, at de også med Nord-serien springer nummeret 4 over og i stedet kalder den OnePlus Nord 5. Tallet 4 ses nemlig som et symbol på uheld i Kina.

Læs også: Bedste pris på OnePlus 12 med mobilabonnement