OnePlus 12T kommer snart: Første specifikationer lækket

OnePlus vil genintroducere T-serien i år. Det kommer ifølge nye oplysninger til at ske med lanceringen af OnePlus 12T senere på året efter at have sprunget 2023-modellen over.

OnePlus 12T kommer snart: Første specifikationer lækket

OnePlus 12T kan blive lanceret som OnePlus Ace 3 Pro i virksomhedens hjemland og vil blive rebrandet som OnePlus 12T til resten af verden, herunder i Danmark. Det skriver Android Central.

Virksomhedens første Ace Pro-smartphone blev lanceret globalt som OnePlus 10T i 2022, men OnePluds besluttede ikke at lancere Ace 2 Pro i noget andet marked. Den måtte vi altså undvære i fjor.

Derudover afslører oplysningerne også mange vigtige specifikationer på den kommende topmodel fra OnePlus. Bliv klogere på den kommende OnePlus 12T nedenfor.

Læs også: Telefoner med Android 15 får batteritid på niveau med iPhone

OnePlus 12T: Forventede specifikationer

Den kommende OnePlus 12T vil sandsynligvis blive drevet af Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3-chip, som også er blevet brugt i mobilproducentens OnePlus 12-smartphone. Desuden vil OnePlus 12T blive mulig at købe med op til 16 GB RAM og hele 1 TB indbygget lagerplads. OnePlus sælger allerede OnePlus 12 med 16 GB RAM herhjemme i Danmark, men hidtil har man “kun” kunnet købe OnePlus’ telefoner med op til 512 GB lager. Med OnePlus 12T bliver det dobbelte altså muligt. 

Hvad angår smartphonens design, hedder det i rapporten, at OnePlus 12T sandsynligvis vil få en metalramme, der er klemt inde mellem en buet skærm med 1,5K-opløsning og en glasstruktur, som vil komme med en ny belægning. Det er dog næppe noget, der giver de store visuelle forskelle.

Det primære kamera på 50 megapixel i OnePlus 12T vil blive baseret på det, der sidder i OnePlus 12-flagskibsmobilen. Kamerasensoren med telefotolinse vil dog være begrænset til 2x optisk zoom sammenlignet med 3x zoom på OnePlus 12.

Derudover vil OnePlus 12T sandsynligvis få et betydeligt løft i batterikapaciteten i forhold til den tidligere generation af OnePlus Ace 2 Pro.

OnePlus 12T: Forventede specifikationer:

  • Skærm: Kurvet skærm med 1,5K-opløsning
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3
  • RAM: Op til 16 GB
  • Lagerplads: Op til 1 TB
  • Kameraer: 50 megapixel primær sensor, telefotolinse med 2x optisk zoom

I de kommende måneder forventer vi at blive meget klogere på OnePlus 12T, da der sædvanligvis bør komme mange flere rygter, efterhånden som lanceringen nærmer sig.

Læs også: Telefoner uden trådløs opladning kan snart oplades trådløst