Rapport: 11 procent af verdens mobiltelefoner har 5G i 2023

I 2023 vil 11 procent af alle mobiler understøtte 5G, der vil tilbyde en hastighed 13 gange hurtigere end den gennemsnitlige mobilforbindelse. Det fortæller en ny rapport fra Cisco.

Rapport: 11 procent af verdens mobiltelefoner har 5G i 2023

I 2023 vil 66 procent af verdens befolkning have adgang til internettet, der vil forbinde næsten 30 milliarder enheder, og samtidig vil 11 procent af alle mobilforbindelserne understøtte 5G. Det viser den nye ’Cisco Annual Internet Report for 2018 to 2023’, der undersøger digitale trends og tendenser frem mod 2023.

5G-netværket har vokseværk

Den viser tydeligt, at internettet har vokseværk. Og en af de største drivkræfter i den digitale udvikling bliver 5G-nettet, som 11 procent af verdens mobilbrugere vil være på i 2023. Den gennemsnitlige mobilhastighed kommer med 5G til at nå 575 mega bits per sekund, hvilket er 13 gange hurtigere end den gennemsnitlige mobilhastighed. 

“5G får afgørende betydning for mobilbrugere verden over, der for længst bruger deres enheder til mere end opkald og SMSer. Mobiltelefoner skal kunne understøtte grafik- og performancetunge teknologier som virtual reality, ultra-high-definition streaming, gaming, e-handel, apps og sociale medier, og det vil alt sammen vokse i de kommende år,”

siger Henrik Stær, der er teknisk direktør i Cisco. 

Analytiker: I år får Apples iPhones 5G

9,8 forbundne enheder per indbygger

I rapporten fremgår det også, at Danmark – sammen med Norge, Benelux, Island og Irland – vil opleve en positiv digital vækst. I hvert fald vil andelen af internetbrugere i alle lande stige fra 84 procent i 2018 til 88 procent i 2023. Samtidig vil vi antallet af enheder per indbygger stige fra 5,9 i 2018 til 9,8 i 2023. 

Og indflydelsen af 5G kan også ses, når vi kigger nærmere på internethastighederne. Den gennemsnitlige internethastighed vil nemlig stige fra 49,7 Mbps i 2018 til hele 93.6 Mbps i 2023. 

Læs også: Mellemklassemobilerne får også 5G i år

10 vigtige tal om internettet i 2023

Cisco Annual Internet Report indeholder en lang række data om internettets udvikling frem mod 2023, heriblandt om 5G, Wi-Fi, internethastigheder, it-sikkerhed og mobilforbrug. Herunder er 10 af de mest interessante informationer fra rapporten: 

  1. I 2023 vil der være 5,3 milliarder internetbrugere (66 pct. af verdens befolkning) sammenlignet med 3,9 milliarder i 2018 (51 pct. af verdens befolkning).
  2. I 2023 vil der være 29,3 milliarder enheder og forbindelser på globalt plan (3,6 enheder og forbindelser per indbygger) sammenlignet med 18,4 milliarder enheder og forbindelser i 2018 (2,4 enheder og forbindelser per borger).
  3. I 2023 vil 45 pct. af alle enheder i verden med internetadgang være forbundet via mobile forbindelser, og 55 pct. vil være forbundet via Wi-Fi.
  4. I 2023 vil 11 pct. af verdens mobile internetforbindelser være forbundet til 5G netværket.
  5. I 2023 vil den gennemsnitlige bredbåndshastighed på globalt plan være 110,4 Mbps sammenlignet med 45,9 Mbps i 2018.
  6. I 2023 vil den gennemsnitlige Wi-Fi hastighed på globalt plan være på 91,5 Mbps sammenlignet med 30,3 Mbps i 2018.
  7. I 2023 vil 5G hastigheden på globalt plan ramme 574,6 Mbps og dermed være 13 gange hurtigere end den gennemsnitlige mobilforbindelse.
  8. I 2023 vil der være 299,1 milliarder downloads af apps på globalt plan sammenlignet med 194 milliarder mobile apps downloads i 2018.
  9. I 2023 vil antallet af globale Wi-Fi hotspots blive 4-doblet fra 169 millioner i 2018 til 628 millioner i 2023.
  10. I 2023 vil 11 pct. af alle Wi-Fi hotspots være Wi-Fi6 hotspots.

Du kan finde Ciscos Annual Internet Report her.

Læs også: Norsk politi advarer mod 5G-netværket

Historien efterfølgende

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. 6/2/2020 blev fortællingen ført videre med en ny vinkel på Norsk politi advarer mod 5G-netværket – Historien kan læses her. Få også seneste nyt i sagen her..