Samsung Galaxy A53 afsløret på Geekbench

Samsung Galaxy A53 5G er dukket op på Geekbench, hvor en masse informationer om telefonen bliver afsløret.

Samsung Galaxy A53 afsløret på Geekbench

En Samsung-enhed med modelnummer SM-A536U, der formentlig er Galaxy A53 5G (A52 5G hedder SM-A526U), er dukket op hos Geekbench med alle de vigtigste specifikationer.

Enheden har Android 12 og 6GB RAM, men der kan være flere valgmuligheder, når det gælder antal RAM, det er endnu ikke bekræftet.

Se også: Værksted til Samsung Galaxy A53

Samsung Galaxy A53 

I motherboarddelen af benchmarkens oplysninger nævnes ”s5e8825”, der er kodenavnet for Exynos 1200 SoC. Den har otte CPU-kerner, hvoraf to har en maksimal klokfrekvens på 2,4 GHz, men resten ligger på 2 GHz. Til at håndtere den grafiske del af den mere intensive slags som gaming eller videoredigering har telefonen Mali-G68 GPU.

Man får samme konfiguration i MediaTeks Dimensity 900-chip, men vi har tidligere set den på Geekbench med ”k6877v1_64” nævnt i benchmarkdatabasens motherboarddel og med MT6877 som processornavn. Det lader altså til, at det et Exynos 1200, der sidder i Galaxy A53 5G.

Se også: Billig reparation af Samsung Galaxy A53

AMOLED-skærm med 120 Hz

Geekbench afslører ikke mere om Samsung Galaxy A53 5G, men vi ved allerede, hvordan smartphonen kommer til at se ud takket være renderinger, der tidligere er lækket ud. Den får en AMOLED-skærm på 120 Hz og et 64 megapixel quad-kamera. Det 3,5 mm stik, vi tidligere har set på Galaxy A52 og A52 5G er nu et minde blot.

Galaxy A52 og A52 5G blev annonceret i marts, så vi forventer, at A53 5G kommer omkring på samme tid i 2022.

Billedet øverst i artiklen er ikke af A53, men af A52.

Se også: Nyheder om Samsung