Samsung lancerer Galaxy A55 og A35 med mange opgraderinger

Samsung har officielt lanceret de to nye mellemklassetelefoner i den populære A-serie, nemlig Galaxy A55 og A35. Se pris og tilgængelighed i Danmark.

Samsung lancerer Galaxy A55 og A35 med mange opgraderinger

Samsung har i dag annonceret mellemklassetelefonerne Galaxy A55 5G og Galaxy A35 5G. Bliv klogere på alle nyhederne i de to telefoner fra Samsung nedenfor.

Se også: Priser og tilbud på Samsung-telefoner

Nye sikkerhedsfunktioner og bedre kameraer og skærm

De to nye smartphones kommer begge med udbyggede sikkerhedsfunktioner såsom Knox Vault og nye fotograferingsmuligheder inspireret af kameraerne i Samsungs flagskibsmodeller. Begge telefoner kommer også med opgraderede skærme, der tilpasser sig brugerens omgivelser ved hjælp af funktionen Vision Booster.

“Med den nye Galaxy A-serie udvider vi vores seneste teknologier til en bredere brugerskare, så vi bedre kan imødekomme forskellige brugertyper. Vi glæder os over at kunne åbne for flere muligheder med Galaxy A-serien, der for første gang i år også kommer med Samsung Knox Vault. Vi er stolte over at gøre det muligt for brugere af Galaxy A-serien at nyde enestående mobiloplevelser på en sikker og pålidelig måde,” siger Claus Holm, der er landechef hos Samsung Danmark.

Specifikationer for Galaxy A55 og A35

Samsung Galaxy A55 og A35 har begge tre bagkameraer: Vidvinkel, ultravidvinkel og makro, men der anvendes forskellige opløsninger på tværs af de to modeller. Foran sidder et selfiekamera – igen med forskellige opløsninger.

Både Samsung Galaxy A55 5G og Galaxy A35 5G tilbyder de fotograferingsmuligheder, som Samsung Galaxy i forvejen er kendt for – blandt andet optisk billedstabilisering (OIS) og digital videostabilisering (VDIS), der holder billeder og videoer stabile og skarpe – selv når du filmer på farten.

Med forbedret nattefotografi kan Galaxy A55 5G tage endnu klarere og mere levende billeder under mørke forhold. Galaxy A55 5G’s avancerede AI Image Signal Processing (ISP) giver flotte, dynamiske billeder, der ikke er set tidligere i Galaxy A-serien. Natportrætfotos og 12-bit HDR-video sikrer, at kameraet tydeligt kan fange personer uagtet omgivelsernes belysning.

De to nye mellemklassemobiler har begge en 6,6 tommer Super AMOLED-skærm med en Full HD-skærmopløsning. Både Galaxy A55 5G og Galaxy A35 5G kommer desuden med funktionen Vision Booster, som gør, at skærmen ser klar og tydelig ud i en bred vifte af vejrforhold.

Her er også 120 Hz opdateringshastighed, så scrolling og bevægelser foregår flydende.

Hvor begge telefoner kan fås med 128 eller 126 GB lager, kan Galaxy A35 5G fås med 6-8 GB RAM og Galaxy A55 5G med 8-12 GB RAM. Begge telefoner har et 5.000 mAh batteri.

Samsung Galaxy A55 5G og A35 5G: Pris i Danmark

Samsung Galaxy A55 5G og Galaxy A35 5G bliver gradvist tilgængelige i Norden og kommer i farverne Awesome Iceblue, Awesome Lemon, Awesome Lilac og Awesome Navy.

Pris og tilgængelighed for Danmark vil blive annonceret senere i 2024.

Da Samsung Galaxy A54 kom til Danmark var det med en vejledende pris fra 3.799 kroner. Vi bør derfor kunne forvente priser i samme leje for den nye A55.

Læs også: Sådan bliver Samsungs næste foldbare Galaxy Z Fold 6