Sådan bliver Samsungs næste foldbare Galaxy Z Fold 6

Nye rygter taler om nye farver på den kommende Samsung Z Fold 6, som generelt bliver mere farverig end tidligere modeller. En Galaxy Z Fold6 Ultra med S Pen kan også være på vej.

Sådan bliver Samsungs næste foldbare Galaxy Z Fold 6

Vi får måske den første lyserøde foldbare smartphone at se i år i form af den kommende Galaxy Z Fold6. Ifølge insideren Ross Young, som normalt begår sig i skærmbranchen, og som har en solid historik, når det kommer til at informationer om skærmspecifikationer, kommer Galaxy Z Fold6 i mørkeblå, lyserød og sølv.

Galaxy Z Flip6, som normalt er en mere farverig serie af foldbare telefoner, kommer angiveligt i lyseblå, lysegrøn, sølv og gul.

Læs også: Samsung Galaxy Z Fold 6 får elegant design

Forventes lanceret i løbet af sommeren

De to telefoner fra Samsung forventes lanceret enten i begyndelsen af juli eller i august. Rygterne går på, at designet vil være meget karakteristisk for Galaxy Z Fold, men som renderinger for nylig viste, vil den få et mere kantet udtryk med rene, lige linjer. Det er elegant og stilfuldt og uden tvivl mere æstetisk end de tidligere modeller i serien.

Ifølge rygterne måler Galaxy Z Fold 6 153,5 x 132,5 x 6,1 mm, når den er foldet ud. Sammenligner man med Galaxy Z Fold 5, er den nye model dermed 1,4 mm kortere og 2,6 mm bredere.

Efter sigende får Galaxy Z Fold 6 en udvendig skærm på 6,2 tommer og en indvendig skærm på 7,6 tommer.

Se også: Priser og tilbud på Samsung-telefoner

Galaxy Z Fold6 Ultra med S Pen?

Det er vigtigt at påpege, at disse renderinger muligvis ikke viser det endelige design.

Der bliver dog nok kun tale mindre ændringer (hvis overhovedet nogen), da selv tidlige renderinger ofte er en ret god indikation af, hvordan det endelige produkt kommer til at se ud.

Der kan også være en Galaxy Z Fold6 Ultra på vej med en 200 megapixel ISOCELL HP2-kamerasensor og muligvis endda plads til en S Pen-stylus som i Galaxy S24 Ultra.

Læs også: Billeder af Google Pixel Fold 2 lækket – dette ved vi