Xiaomi 12T Pro dukket op på Google Play Console

Xiaomi 12T Pro ser ud til at være lige på trapperne som næste topmobil fra selskabet med 200 megapixel-kamera - den forventes at komme til Danmark.

Xiaomi 12T Pro dukket op på Google Play Console

Xiaomi forventes snart at komme med en ny 12T Pro-smartphone med et hovedkamera på 200 megapixel og Snapdragon 8+ Gen 1-chip. Telefonen er netop dukket op på Google Play Console.

Det bekræfter dels, at enheden eksisterer, og dels bekræftes nogle af de vigtigste specifikationer.

Specifikationer lækket om Xiaomi 12T Pro

Vi kan blandt andet se, at den får 12GB RAM, Android 12 og Snapdragon 8+ Gen 1-chipsættet. Skærmopløsningen står som 1220×2712 pixel, hvilket er det samme som på Redmi K50 Ultra, der blev præsenteret for nylig.

Redmi-brandet er ikke så udbredt på vores breddegrader, men det er Xiaomi, der ejer det og særligt bruger det i Asien.

Se også: Test af Xiaomi 12 Pro

Får vildt kamera

Skal vi tro tidligere rygter kan Xiaomi 12T Pro få Samsungs HP1-sensor på200 megapixel, der allerede er at finde i Motorola X30 Pro på det kinesiske marked.

Xiaomi 12T Pro forventes at komme på markedet en gang i tredje kvartal 2022. Telefonen skulle også komme til Danmark.

Se også: Priser på Xiaomi telefoner