Alvorlig fejl i FaceTime: Lyt med inden opkaldet besvares

En fejl i FaceTime gør, at man kan høre lyden fra en modtager, inden personen besvarer opkaldet. Apple arbejder på at rette fejlen.

Alvorlig fejl i FaceTime: Lyt med inden opkaldet besvares

Fejl i ny software er ofte svært at undgå, men nu er en af de mere alvorlige blevet opdaget. Ifølge 9to5mac.com skulle det være muligt, at lytte med på FaceTime gruppeopkald, inden modtageren af opkaldet har besvaret opkaldet. Det er selvfølgelig ikke så heldigt for privatlivet, men Apple er på sagen.

Indtil videre er gruppeopkald deaktiveret på FaceTime og Apple ruller en fejlrettelse ud senere i denne uge. 

Det blev muligt at lytte med, hvis man under et FaceTime gruppeopkald tilføjede en ny person til opkaldet. Når der er forbundet til modtagers enhed, bliver mikrofonen ved en fejl aktiveret, hvorefter man kan høre alt hvad der foregår. Altsammen inden opkaldet bliver besvaret. I nogle tilfælde kan man endda få kameraet aktiveret, hvis modtageren trykker på tænd/sluk-knappen, for at afvise opkaldet. 

Fejlen skulle være tilstede på alle iOS enheder med version 12.1 eller derover.

Facetime nede
Der er lukket ned for FaceTime gruppeopkald indtil fejlen rettes. Foto: Apple

Hvordan denne slags fejl kan ske er uvidst, men det er meget uheldigt. Inden gruppeopkald igen kan aktiveres, skal Apple forberede en opdatering, som retter fejlen, og som derefter skal rulles ud til alle iOS-enheder. Fejlen kan desværre ikke rettes igennem en App Store opdatering af FaceTime, hvilket ville gå betydeligt hurtigere og være mindre besværligt.

Hvornår fejlen bliver rettet og gruppeopkald igen aktiveres er uvidst, men ifølge Apple bliver det rettet i denne uge.

Læs også: Flere iPhone XS vil ikke oplade med skærmen slukket

Efterfølgende nyt om emnet

Næste fortælling om sagen finder du her. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 28/1/2019 fik historien nyt liv med en artikel med temaet Flere nyheder i Android Q afsløret før tid – Du finder den her. Se de seneste nyhede om temaet her.