Analyse: Mobilkunderne vil stadig købe Nokia smartphones
Nokia har tidligere annonceret, at deres fremtidige smartphone-strategi er baseret på Microsofts styresystem Windows Phone.
Reelt betyder det, at Nokias hidtidige system Symbian sættes på standby, og at Symbian-mobiler som Nokia N8, i den grad er en “gammel mobil”, uden den store fremtid.
Men det er ikke noget, som bekymrer kunderne, viser en ny aktieanalyse fra Sydbank.
Symbian sælger stadig
Siden samarbejdet mellem Microsoft og Nokia blev annonceret i februar, har der ikke været fald i salget af Symbian-mobilerne.
De senest lancerede modeller, som Nokia N8, C7, C6 og E7, sælger stadig godt, og Sydbank mener, at gode salgsmæssige resultater med Symbian er afgørende for, at mindske usikkerheden omkring Nokia.
– “Vi forventer ikke, at strategiskiftet vil afholde den almindelige forbruger for at købe en Symbian-telefon, hvis forbrugerne ellers finder mobilen attraktiv,” skriver Sydbank.
Konkurrenterne er fortsat foran
Nokia er stadig bagud på softwaredelen i deres smartphones, men det går den rigtige vej, mener Sydbank.
De seneste opdateringer vurderes i analysen som værende “et stort skirdt i retning af, at Nokia indhenter konkurrenternes forspring”.
Nokia vil i andet halvår af 2011 stå bedre i konkurrencen – også med deres Symbian-smartphones.
Læs også:
– Analyse: Windows Phone – en snigende succes
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Fortællingen gik ikke bort med denne historie. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 10/3/2011 publicerede vi en opfølgning med sagen; Analyse: 2,8 milliarder smartphone-brugere i 2015 – Klik her for at læse artiklen.. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.