Apple Intelligence bliver endelig brugbart i Danmark
iOS 26 ruller ud i næste uge, men en af de største nyheder lader vente på sig til senere på året: Apple Intelligence på dansk.
Understøttelse af Apple Intelligence på dansk gør endelig Apples AI-funktioner brugbare for danske iPhone-brugere.
Læs mere om understøttelsen af nye sprog og se alternativer til Apple Intelligence.
Se også: Specifikationer og aktuelle priser og tilbud på iPhone 17
Apple Intelligence virker på dansk sprog senere i år
Apple Intelligence har indtil kun kunnet bruges, hvis man ændrede systemsprog til engelsk eller et andet understøttet sprog.
Nu har Apple bekræftet, at deres AI-funktioner også kommer på dansk senere i år.
Når iOS 26, iPadOS 26 og macOS 26 udgives 15. september, vil Apple Intelligence stadig kun fungere på engelsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk (Brasilien), spansk, kinesisk, japansk og koreansk.
Understøttelse af dansk følger i en senere opdatering sammen med kinesisk (traditionelt), hollandsk, norsk, svensk, portugisisk (Portugal), vietnamesisk og tyrkisk.
For at få adgang til Apple Intelligence kræver det, at man har en nyere iPhone – nærmere bestemt iPhone 15 Pro/Pro Max, iPhone 16-serien eller de nyeste iPhone-17-modeller. Apple Intelligence virker også på iPad og Mac med M1-chip eller nyere chips.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Apple Intelligence bliver endelig brugbart i Danmark
Apple Intelligence har hidtil været lidt af en fuser for danske brugere – først og fremmest fordi Apples hypede AI-funktioner ikke har været tilgængelige på dansk. Og de fleste danske iPhone-ejere ønsker forståeligt nok at have systemsproget sat til dansk og har derfor i praksis ikke haft adgang til funktionerne selv med en kompatibel iPhone.
Apple Intelligence har også siden introduktionen af de første AI-funktioner i oktober 2024 været noget mangelfuld, hvor den vigtigste AI-funktion, Apples egenudviklede AI-chatbot, endnu lader vente på sig.
Med tiden er anvendeligheden af Apple Intelligence steget, og nu hvor Apple Intelligence på dansk snart er tilgængeligt, er der for alvor grund til at overveje at bruge de mange forskellige AI-funktioner, der er integreret i iOS og Apples apps.
Perspektivering
Den centrale AI-funktion i Apple Intelligence, den AI-forbedrede version af Siri, er endnu ikke lanceret. Til gengæld er der mange andre smartphones, som kommer med indbyggede AI-chatbots.