Disse Xiaomi-telefoner opdateres til HyperOS

Xiaomi har offentliggjort en liste over de ældre telefoner og tablets, der får selskabets nye HyperOS-styresystem.

Disse Xiaomi-telefoner opdateres til HyperOS

Efter den globale lancering af Xiaomi 14 og 14 Ultra på MWC, har Xiaomi også delt sine udgivelsesplaner for HyperOS. HyperOS er Xiaomis kommende styresystem og er baseret på både Android Open Source Project (AOSP) og Xiaomis egen Vela IoT-platform.

Det nye styresystem er allerede installeret på den nye Xiaomi 14-serie, Pad 6S Pro, Watch S3 og Band 8 Pro.

Xiaomi vil også sende styresystemet ud til en række eksisterende smartphones og tablets. Udrulningsplanen vil variere mellem enheder og lande og forventes at starte i løbet af i 1. halvår 2024, hvilket ikke er særlig specifikt, men Xiaomi kommer sandsynligvis med en mere præcis plan i løbet af de kommende måneder.

Læs også: Xiaomi 14 Ultra kan blive årets bedste kameramobil

Hvilke telefoner og tablets fra Xiaomi får HyperOS?

Her er listen over de Xiaomi-enheder, som indtil videre bliver opdateret med det kommende HyperOS-styresystem:

Smartphones

  • Xiaomi 13 Ultra
  • Xiaomi 13 Pro
  • Xiaomi 13
  • Xiaomi 13T
  • Xiaomi 12
  • Xiaomi 12T
  • Xiaomi 12 Lite
  • Xiaomi 12 Pro
  • Xiaomi 12T Pro
  • Xiaomi 12X
  • Xiaomi 13 Lite
  • Xiaomi 13T Pro
  • Redmi Note 12 5G
  • Redmi Note 12 Pro 5G
  • Redmi Note 12 Pro+ 5G
  • Redmi Note 13 4G
  • Redmi Note 13 5G
  • Redmi Note 13 Pro 4G
  • Redmi Note 13 Pro 5G
  • Redmi Note 13 Pro+ 5G

Tablets

  • Redmi Pad SE
  • Xiaomi Pad 6

Læs også: Xiaomi HyperOS: Software til smartphones, smart home og elbiler

Mere effektiv med Xiaomi HyperOS

Det nye styresystem fylder mindre og giver samtidig nogle markante fordele til telefonerne. De kører mere effektivt, får mere effektiv fillagring og bruger mindre strøm. Det er selvfølgelig godt nyt til brugere, der ejer en af de nedenstående Xiaomi-enheder, som får det opdaterede styresystem.

Xiaomi 13 Ultra, Xiaomi 13 Pro og Xiaomi 13 vil allerede få opdateringen i løbet af første kvartal i 2024. I betragtning af, at vi nu er næsten to tredjedele igennem den periode, bør de nævnte enheder altså få opdateringen inden for den næste måneds tid. Vi kan også forvente, at flere Xiaomi-, Redmi- og Poco-enheder bliver føjet til listen over tid.

Se også: Priser og tilbud på Xiaomi-telefoner