iOS 17.1 gør tastaturet hurtigere og giver AirDrop over internettet
Apple lancerede tirsdag iOS 17.1 RC (Release Candidate) til både udviklere og betatestere. Opdateringen kommer med nogle nye funktioner, blandt andet AirDrop via internet og nye muligheder for Apple Music-brugere.
Men ifølge Apple gør opdateringen også tastaturet hurtigere og bedre til at opfatte tryk, samt tager sig af en fejl, der får billeder til at fryse.
Dårligere tastatur med iOS 17.1
Siden de første betaudgaver af iOS 17.1 kom, har der været en række problemer, hvor brugerne har klaget over, at tastaturet blev dårligt til at reagere på tryk efter opdateringen.
Det gælder især for ældre modeller. Der er dog stadig brugere, der rapporterer om problemer med tastaturet selv på de seneste iPhone 15 Pro-modeller, når de skal skrive længere beskeder.
I bemærkningerne til iOS 17,1 anerkender Apple problemerne og siger, at den fejl nu er væk i og med opdateringen.
Se også: Priser på iPhone 15 Pro
Billeder fryser på iPhone 15
Der var også en anden bug, der spændte ben for mange iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max-brugere. Det er ikke problemet med overophedning, vi taler om, men derimod et problem, som der står meget om på Reddit og Apple Discussions. Det handler om billeder, der fryser i netop disse modeller, selvom de er helt nye.
Også dette problem har Apple anerkendt, og det problem skulle nu også være ordnet med den nye version af iOS 17.1.
Se også: Test af iPhone 15 Pro
AirDrop via internet
Med hensyn til nye funktioner giver iOS 17,1 brugerne mulighed for at afslutte overførslen af filer via AirDrop ved hjælp af internetforbindelsen, når en af de to brugere forlader rækkevidden for AirDrop.
Filen bliver uploadet til Apples servere og derefter downloadet til den anden brugers enhed.
Se også: Refurbished iPhone er en brugt iPhone
Apple Music får flere muligheder
Har man abonnement på Apple Music, får man en ny knap til yndlingssange, albums og spillelister, så man kan filtrere dette indhold i biblioteket.
Der er også forslag til sange i bunden af hver spilleliste, samt en ny metode til at skabe artwork til sine personlige spillelister.
iOS 17.1 forventes at være ude til alle i næste uge, nærmere bestemt 24. oktober. Har man betaversionen er RC-builden nu klar til download.