iPadOS 26 – de 10 største nyheder

Hvad er nyt i det nye iPad-styresystem iPadOS 26? Se de 10 største nyheder og nye funktioner, som snart kommer til din iPad.

iPadOS 26 – de 10 største nyheder

Apple har præsenteret iPadOS 26, som ifølge Apple selv er den største opdatering til styresystemet nogensinde.

iPadOS 26 den introducerer et nyt design kaldet Liquid Glass, bedre multitasking, nye apps og smartere funktioner til iPads.

Se de 10 største nyheder i iPadOS 26 nedenfor.

Se også: Swappie er bedst og billigst på refurbished iPhones

1. Nyt navn

iPadOS 26 følger en ny navngivning, hvor versionsnummeret matcher udgivelsesåret.

Apple springer derfor fra iPadOS 18 til 26 for at matche navngivningen af iOS og macOS.

2. Nyt design

iPadOS har fået et visionOS-inspireret design med glaslignende knapper og elementer, bløde former og et nyt “Clear Look”.

3. Vinduer og multitasking

Multitasking er blevet forbedret markant med mulighed for at placere og gemme op til seks åbne vinduer på skærmen.

Visningen Exposé (overblikket over alle apps i baggrunden) og mere præcis styring af markøren giver iPad en brugeroplevelse og produktivitet, der minder mere om Mac og macOS.

4. Ny Dock

En ny kontekstuel menulinje i toppen gør det lettere at finde relevante funktioner – særligt i vinduestilstand.

Den minder om macOS, men er tilpasset touchbetjening.

5. Ny app: Billedfremviser

Appen Billedfremviser, som findes til macOS, kommer nu til iPad.

Det betyder langt bedre muligheder for at læse, redigere og underskrive PDF-filer – især med Apple Pencil.

6. Ny spilapp: Apple Games

En ny app, Apple Games, samler alle dine spil og gør det nemt at invitere venner og følge fremskridt.

Den nye app erstatter Game Center og kommer også til iPhone.

7. Apple Intelligence på iPad

iPad får nu Genmoji og Image Playground til at lave egne emojis og billeder. Siri bliver mere kontekstuel, og Live-oversættelse integreres i FaceTime og Beskeder.

Apple Intelligence kommer også på dansk.

8. Baggrundsopgaver

Tunge apps som Final Cut kan nu arbejde i baggrunden, mens du laver andre ting.

Fremskridt i apps – for eksempel hvis man eksporterer en video – vises som en liveaktivitet.

9. Ny app: Dagbog

Den personlige Dagbog-app fra iPhone kommer nu til iPad med understøttelse af tekst, fotos og tegning med Apple Pencil.

10. Bedre lyd og optagelse

Appen Memoer får understøttelse af stemmeisolisering, og iPad-ejere med nye AirPods får adgang til lydoptagelser i “studiekvalitet”.

Man kan nu også vælge forskellige mikrofoner for hver app samt for individuelle hjemmesider.

Andre nyheder

Appen Filer viser flere detaljer og kan nu fastgøres i docken. Beskeder får baggrunde og meningsmålinger, mens Noter og Lommeregner får 3D-graf og nye værktøjer, inkl. en kalligrafipen.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPads

Får min iPad iPadOS 26?

Apple oplyser, at følgende iPads opdateres til det nye iPadOS 26:

  • iPad Pro (M4)
  • iPad Pro 12.9″ (3. generation og nyere)
  • iPad Pro 11″ (1. generation og nyere)
  • iPad Air (M2 og nyere)
  • iPad Air (3. generation og nyere)
  • iPad (A16)
  • iPad (8. generation og nyere)
  • iPad mini (A17 Pro)
  • iPad mini (5. generation og nyere)