Nu kan man dele digitale bilnøgler mellem iPhone og Android
Google har tilføjet deling af digitale bilnøgler på tværs af telefoner til Pixel- og Samsung Galaxy S21-enheder, der kører på Android 12.
Det betyder, at ejere af iPhones med iOS 16.1 kan sende digitale nøgler til en Pixel 6 eller Samsung Galaxy S21 via Mail, Messages og Whatsapp.
Se også: Anmeldelse af elbiler
Del digitalbilnøgle med Mail, Messages og WhatsApp
Videre betyder det, at du ikke længere behøver at bruge det samme telefonstyresystem for at dele digitale bilnøgler. En person, der bruger en iPhone med iOS 16.1, kan sende nøgler, der er gemt i Wallet, til en Pixel via kommunikationsapps som Mail, Messages og Whatsapp.
I et blogindlæg skriver Google, at funktionen også snart vil komme til andre telefoner med Android 12 og opefter.
Den digitale bilnøgle fungerer som en fysisk nøgle, og for at den kan fungere skal brugerne være tæt på bildøren. Det skulle også være muligt på telefoner med ultra-wideband såsom Galaxy S21 at låse bilen op uden at skulle tage telefonen op af lommen.
Se også: Priser på iPhones og Android telefoner
Kun muligt på få køretøjer
Ikke mange bilproducenter understøtter digitale bilnøgler i øjeblikket, BMW og Hyundai er blandt de få, der gør det.
Den digitale bilnøgle er kun tilgængelig for udvalgte køretøjer på udvalgte markeder og fungerer med Pixel 6 og opefter, Samsung Galaxy S21 og opefter samt udvalgte Android-enheder, der kører Android 12 og opefter. Opsætning af en digital bilnøgle kræver en internetforbindelse.
Se også: Bliv klogere på elbilforsikringer