Samsung Galaxy S21 får Android 12 beta

Samsung har meddelt, at de nu er klar med en offentlig beta af Android 12 med One UI 4 til Galaxy S21. Her kan du læse om og se nogle af nyhederne.

Samsung Galaxy S21 får Android 12 beta

Der er forventeligt kun et par uger til den officielle lancering af Android 12, og nu er Samsung klar med deres offentlige beta med One UI 4 til Galaxy S21-serien. Her kan du se og læse om nyhederne i One Ui 4 samt se hvordan du tilmelder dig betaen.

Se også: Bedste priser på Samsung Galaxy S21

Android 12 til Galaxy S21 – hvad er nyt?

Samsungs Android 12-software kommer med producentens egen brugerflade, One UI, denne gang i version 4. En af de store nyheder ved Android 12 var store designændringer. Hvordan Samsung vil (og om de vil) integrere dette i One UI 4 vides ikke endnu.

Nogle ting fra Googles Android 12 er dog med i Samsungs offentlige beta. Her er det fx ikoner der lyser op, når mikrofon, kamera, lokation eller anden funktion benyttes af en app.

Der er også nye widgets og massevis af temaer, så man kan tilpasse telefonen. Samsung selv skriver:

  • Et væld af temaindstillinger giver dig mulighed for at justere din enheds udseende og funktionalitet, hvilket giver dig værktøjer til at konfigurere din startskærm, ikoner, meddelelser, baggrunde og meget mere.
  • Omdesignede, opgraderede widgets tilbyder dyb tilpasning – fra synlighed til udseende.
  • Du får også bekvem adgang til et mere robust og mangfoldigt udvalg af emojis alt på ét sted.

Se også: Bedste Samsung Galaxy til prisen

Sådan tilmelder du dig Android 12 beta

Hvordan kan man prøve Android 12 med One UI 4 til Galaxy S21? Det er faktisk ret simpelt. Samsung oplyser dog ikke om betaen er tilgængelig i Danmark, men skriver i stedet i “udvalgte markeder”. Så man må prøve sig frem. Man skal blot åbne Samsung Members-appen på en Samsung Galaxy S21, hvor man kan komme i gang med betaen.

Her kan du læse om alle de andre nyheder i Android 12.