Samsung-mobiler får smartere forbedringer til billeder og video
Samsung begyndte som SDC23 (Samsung Developer Conference 2023) med et par vigtige annonceringer. Den største af dem er One UI 6, den næste version af Samsungs software til telefoner.
Betaversionen af softwaren har allerede været ude et stykke tid, men nu er Samsung gået ud med nogle af de detaljer, vi kan forvente os i den endelige version.
Se også: Find de bedste Samsung telefoner
AI til redigering af billeder og video
One UI 6 har fokus på forbedret brugbarhed og intelligent redigering af billeder og videoer. Quick-panelet har fået et nyt design og en ny skrifttype – One UI Sans.
Galleriet analyserer billederne ved hjælp af AI-funktioner som Photo Remaster og Object Eraser og kommer med forslag til at forbedre billederne.
Samsung har også talt om en ny videoredigering med multilag – Samsung Studio, hvor man kan lægge tekst, klistermærker samt musik til sin video.
Se også: De bedste kameratelefoner
Nyt fokus på Tizen
Samsung har desuden talt om et nyt fokus på Tizen og har pralet med en rebootet version af det Linux-baserede open-source OS. Tizen vil være at finde i nye husholdningsapparater med større skærme så som ovne og vaskemaskiner.
Samsung har annonceret en Tizen SDK med 2D og 3D-kombineret grafikmotor.
Se også: Produkter til smarthome
Digitalt økosystem for helbredet
Samsung Health bliver udvidet til at fungere som et digitalt økosystem for helbredet.
Samsung åbner op for adgang til BioActive-sensoren på Galaxy-smartwatches for tredjepartsudviklere via Samsung Priviledged Health SDK.