Stor opdatering til Samsung Galaxy S10, Note 10 og Note 10+

Samsung Galaxy S10, Galaxy S10+, Galaxy Note 10 og Galaxy Note 10+ modtager nu en stor opdatering, som giver dem nogle af de samme funktioner som producentens nyeste topmodeller. Her er nyt i Samsungs One UI 2.5.

Stor opdatering til Samsung Galaxy S10, Note 10 og Note 10+

Samsung har siden februar haft utroligt travlt med at lancere nye produkter, mere travlt end normalt. Ud er kommet en Galaxy S20-serie, en Galaxy Note 20-serie, en Galaxy Z Fold 2, en Galaxy Z Flip 5G, en billig 5G-mobil, nye tablets og et hav af tilbehør. Heldigvis tyder det ikke på, at Samsung i farten har glemt de ældre enheder fra sidste år, for de får ny samme udgave af brugerflade One UI, som der sidder i producentens nyeste topmodeller.

Se også: De bedste priser på Samsung Galaxy-telefoner

Samsung Galaxy Note 20-serien kom nemlig med One UI i version 2.5 præinstalleret, som Galaxy S20-serien også har modtaget. Indtil nu har der været stille omkring opdateringen til ældre telefoner, selvom Samsung fornylig har lovet længere support for en lang række Galaxy-telefoner.

Herunder kan du se hvilke Samsung Galaxy-telefoner der nu bliver opdateret med One UI 2.5.

Disse Samsung-telefoner får nu One UI 2.5

  • Samsung Galaxy S10e
  • Samsung Galaxy S10
  • Samsung Galaxy S10+
  • Samsung Galaxy S10 Lite
  • Samsung Galaxy Note 10
  • Samsung Galaxy Note 10+
  • Samsung Galaxy Note 10 Lite

Læs også: Test: Samsung Galaxy Note 20 Ultra – Årets vildeste telefon

Hvad er nye i Samsung One UI 2.5

Opdateringen til One UI 2.5 er en ganske stor en af slagsen. Her får man først og fremmest mulighed for trådløs Dex, hvor man kan spejle telefonens indhold til et TV og bruge telefonen til input.

Her er en forbedret og smartere WiFi-forbindelse, nye kamera-funktioner, et forbedret tastatur, opdateret besked-app og muligheden for at bruge gestus (navigation af telefonen med bevægelser) med tredjeparts launchere.

Herudover er der en lang række fejlrettelser, optimeringer og ikke mindst nyeste sikkerhedsopdatering. Opdateringen fylder omkring 1 GB, alt efter hvilken model det er.

Har du modtaget One UI 2.5 på din Samsung Galaxy-telefon?

Læs også: Samsung Galaxy S20+ eller OnePlus 8 Pro – hvilken skal du vælge?

Historien forstsætter

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 2/9/2020 publicerede redaktionen en artikel der tunede ind på Samsung Galaxy Fit 2 fitnesstracker – op til 15 dages batteritid – Artiklen kan du læse her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Samsung galaxy..