Apple lancerer ny fitness-tjeneste, Apple Fitness Plus

Apple Fitness+ leveres med 3 måneders gratis prøveperiode ved køb af Apple Watch, mens alle Apple-kunder kan få en måneds gratis træning.

Apple lancerer ny fitness-tjeneste, Apple Fitness Plus

I går annoncerede Apple, at de senere på året vil lancere en ny Fitness-tjeneste med navnet Fitness+. Tjenesten er designet med Apple Watch i tankerne, men alle Apple-kunder kan få til en måneds gratis prøveperiode på Fitness+ – de, der køber et ur fra Apple Watch Series 3 eller et nyere får en gratis prøveperiode på tre måneder.

Læs også: Apple Watch Series 3 eller Apple Watch SE – hvilket er bedst?

Fitness+ kommer til Apples platforme

Fitness+ bliver tilgængelig i Fitness-appen på ‌iPhone‌, ‌iPad‌ og ‌Apple TV‌, og vil tilbyde træningsprogrammer i forskellige kategorier, herunder cykling, løbebånd, roning, HIIT, styrke, yoga, dans og core. Brugere kan vælge træningstype, træner, varighed og musik, og derudover vil Apple også tilbyde brugerdefinerede anbefalinger.

Efter den gratis prøveperiode vil Fitness+ komme til at koste 9,99 dollars pr. Måned eller 79,99 dollars for et år – det vil sige at det årlige abonnement giver en besparelse på 40 dollars og vil sænke prisen til 6,67 dollars pr. måned. Fitness+ vil også kunne deles af familien, så op til seks familiemedlemmer kan få adgang til de guidede træningsmuligheder. Der er endnu ikke nogle danske priser på Apple Fitness+.

Læs også: Apple lancerer Watch Series 6 og et billigere Watch SE

Her kan du se nærmere på Apple Fitness+:

Når Fitness+ lanceres senere på året, vil tjenesten være tilgængeligt i USA, Storbritannien, New Zealand, Canada, Australien og Irland og forhåbentlig også i Danmark.

Læs også: Nu kommer alle Apple Watch uden en oplader

Mere om stoffet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 16/9/2020 vinklede vi sagen videre med nyheden om Apple Watch Series 3 eller Apple Watch SE – hvilket er bedst? – Artiklen kan du læse her her. Tjek også seneste nyt om emnet her..