Apple lukker Epic Games’ App Store-konto

Epic Games’ App Store-konto er nu blevet lukket, fordi Epic Games fortsætter med at indsende opdateringer til Fortnite og andre apps, der bryder reglerne for App Store.

Apple lukker Epic Games’ App Store-konto

Kampen mellem Epic Games – skaberen bag Fortnite – og Apple er langt fra ovre. De to parter er i skrivende stund i gang med en længere retssag, og det er netop som en del af denne, at Apple nu tager endnu et skridt i striden mellem de to virksomheder.

Apple har nemlig lukket Epic Games’ udviklerkonto, hvilket betyder, at man bliver mødt med beskeden ”denne app er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig i dit land eller område”, når man forsøger at tilgå enten Epic Games’ profil i App Store eller alle apps, som Epic Games havde uploadet, heriblandt Fortnite og appen Infinity Blade Stickers. Det skriver 9to5Google.

Det forhindrer Epic Games i at udsende flere opdateringer til Fortnite. Hidtil var det nemlig muligt at (gen)downloade spillet, hvis man tidligere havde downloadet det og i mellemtiden afinstalleret det. Disse brugere kunne sidenhen få mindre opdateringer til spillet, men det er altså nu slut.

Der var været megen snak om, at Apple kunne svare Epic Games igen ved at lukke ned for adgang til Epic Games’ Unreal Engine, en 3D-platform, som mange spil og apps anvender til at drive deres spil. Retssagens dommer, Yvonne Gonzalez Rogers, har dog meldt ud, at det ikke kan ske, da Epic Games bruger en anden Apple-konto til Unreal Engine.

Til gengæld har dommeren altså meldt ud, ifølge Apple, at Apple bør lukke ned for Epic Games’ App Store-konto, så længe Epic Games ikke overholder retningslinjerne. Og det er altså det, Apple nu har gjort. Om det seneste træk i tvisten mellem Apple og Epic Games oplyser Apple:

”Vi er skuffede over, at vi er nødt til at lukke Epic Games’ konto i App Store. Vi har arbejdet med Epic Games-teamet i mange år om deres lanceringer. Retten anbefalede Epic at rette sig efter retningslinjerne i App Store, mens deres sag fortsætter – retningslinjer de har fulgt i det sidste årti, indtil de skabte denne situation. Det har Epic afvist. I stedet har de flere gange indsendt Fortnite-opdateringer designet til at bryde retningslinjerne i App Store. Det er ikke fair over for andre udviklere i App Store, og det placerer forbrugerne midt i deres kamp. Vi håber, at vi kan arbejde sammen igen i fremtiden, men desværre er det ikke muligt i dag”.

Læs også: Download Fortnite til iPhone, selv om det er fjernet fra App Store

Fortsættelse følger

Siden vi bragte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 26/8/2020 kørte vi et indlæg omkring Apple vil forhindre virksomhed i at bruge frugt-logo – Klik her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..