Apple: Så stor en succes er iPad
Apple iPad er uden tvivl den mest solgte tablet i verden.
Under Apples nylige presseevent, hvor Apple blandt andet løftede sløret for iPhone 4S, fortalte den nye topchef gladeligt om iPads store succes.
Som Tim Cook sagde, så prøver “alle og deres brødre” at konkurrere med iPad, men det lykkes ikke rigtigt.
Tæt på 75 procent af de solgte tablets verden over er iPads.
Tim Cook fortalte blandt andet om, at iPads dukker op alle steder – og hvordan iPad blandt andet ændrer måden at gå i skole på.
-“iPad ændrer måden lærere underviser på, og måden eleverne lærer, og der er mange undervisere, der er enige med os,” sagde Cook blandt andet.
Derudover er 80 procent af hospitalerne i USA i gang med at teste iPad med henblik på at bruge iPads i det daglige arbejde.
Der er i dag 500.000 applikationer i App Store – heraf er 140.000 specielt tilpasset til iPad.
I alt er der solgt 250 millioner iOS-enheder – det vil sige iPhones, iPods, iPads osv.
Læs også:
– Apples iOS 5 kan hentes fra den 12. oktober
– iTunes match – musik i skyen – hvad er det?
– App Store en kæmpe succes
– App Store lukket ned
– Skuffede fans – ingen iPhone 5
– Apple event: Minut for minut