Apple sælger wearables, Mac-computere og tjenester som aldrig før

Apple fremviser nu regnskabet for årets tredje kvartal og det ser ret lovende ud. Apple har tjent mere på Mac-computere, tjenester og wearables end nogensinde før.

Apple sælger wearables, Mac-computere og tjenester som aldrig før

Apple har i årets tredje kvartal tjent mere på tjenester, Mac-computere og wearables end nogensinde før. Apple har i kvartalet haft 64,7 milliarder dollars i indtægter. Det er stadig iPhonen der står for den største indtjening, men Apples andre produkter er godt på vej op.

Se også: Sammenlign priser og test af iPhone

Fart på tilbehør, Mac og tjenester

iPhonen står stadig for 41 procent af Apples indtjening i kvartalet, men det er de andre produktkategorier der vokser. Slår man tilbehør, tjenester og Mac-sammen, så overgår disse faktisk indtjeningen fra iPhone. 12 procent kommer fra tilbehør/wearables, 11 procent fra iPad, 14 procent fra Mac og hele 22 procent fra tjenester.

Og specielt Apples tjenester går det godt med. Her var der indtægter for 14,5 milliarder dollars, op fra 12,5 i samme periode sidste år. Og tjenester forventes at vokse endnu mere, når Apple fra i morgen er klar med deres nye samlede abonnement på tjenester, Apple One. Apples tjenester omfatter iTunes, App Store, Mac App Store, Apple Music, Apple Pay, AppleCare, Apple TV+, Apple Arcade, Apple News +.

Også Mac-computere og tilbehør fra Apple sælger godt. Salget af Mac-computere er gået fra 7 til 9 milliarder og wearables/tilbehør er gået fra 6,5 til 7,9 milliarder.

I næste kvartal bliver det interessant at se effekten af de nye iPhone 12 og måske også Apples Mac-computere med deres egenudviklede processor.

Se også: Er iPhone 12 farlig for dine hænder? Se med her

Apple
Apple har tjent mere på tjenester, tilbehør og Mac end nogensinde før.

Mere på vej i år

Apples Tim Cook afslørede sammen med regnskabet, at der var endnu mere på vej fra Apple i år. Og det kunne meget vel være deres farvel til Intel og goddag egne processorer i Mac han snakker om. Og derudover skulle også premium AirPods hovedtelefoner være på vej i en over-ear udgave, AirPods Studio samt AirTags.

Redaktionen har mere i sagen

Fortællingen sluttede absolut ikke her. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 29/10/2020 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med fortællingen Galaxy S20 var den mest solgte 5G-smartphone i første halvårKlik her for artiklen.. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.