Adobe lancerer gratis Photoshop til iPhone
Den amerikanske softwaregigant Adobe har for første gang gjort Photoshop tilgængelig på smartphones. Selskabet har nemlig lanceret en gratis version af Photoshop til iPhone, og en tilsvarende app er på vej til Android-telefoner.
En premium-udgave af Photoshop med flere funktioner og cloud-lagring tilbydes 69 kr. om måneden. Det er den hidtil laveste abonnementspris for Photoshop, idet Photoshop plejer at koste 200 kr. per måned.
Introduktionen af Photoshop til mobilen sker formentlig som en konsekvens af, at både Apple og Google er begyndt at tilbyde en lang række billedbehandlingsfunktioner i deres respektive Fotos-apps, som konkurrerer direkte med Photoshop.
Adobe sigter mod yngre brugere, der primært ønsker at kunne foretage avanceret redigering af fotos på mobilen. Nogle af Photoshops unikke funktioner, som du ikke finder i hverken Google eller Apples fotoredigeringsværktøjer, er muligheden for at arbejde med lag, masker og avanceret tekstredigering – noget der er nyttigt skabere af indhold til sociale medier.
Der vil naturligvis også være fuld understøttelse af Photoshops eget filformat, PSD. Photoshop giver også mulighed for AI-funktionerne generativ udfyldning og generativ udvidelse.
Se også: Google Fotos får længe ventet funktion
Perspektivering
Den officielle Photoshop-app vil med al sandsynlighed stryge til toppen blandt de mest populære apps.
Vil du se, hvilke andre apps der er blandt danskernes foretrukne apps? Se de 145 mest populære apps i Danmark i 2023.