Android-rapport: Så mange har Android 7.0 Nougat
I resultatet af en afstemning her på Mobilsiden.dk havde godt en fjerdedel af brugerne fået Android 7.0 Nougat, men resultatet er langt fra det samme på den officielle rapport for Android-enheder på verdensplan.
Bare 2,8 procent af de Android-enheder, som den seneste uge besøgte Google Play Store, var opdateret med Android 7.0 Nougat. Dermed lander Nougat som den tredje mindst hyppige softwareudgave.
Dog skal det tages med, at Nougat i sidste måned havde 1,2% af Android-andelen, så isoleret set er der tale om en stor stigning, men stadig ikke noget der imponerer synderligt.
Se også: Opgørelse: Så mange har fået Android 7.0 Nougat
Størstedelen af enhederne kører fortsat på den efterhånden halvgamle Android Lollipop, som tilskriver sig 32,5 procent af den samlede kage.
Efter Lollipop hedder den 31,1% til den næste nyeste version, Android Marshmallow, KitKat snupper en andel på 20,8% og de resterende godt 12,6% tilhører endnu ældre versioner.
Læs også: Top 10 Android og iOS apps (Februar 2017)
Resultaterne er langt fra overraskende. Android 7.0 Nougat har gentaget historien for andre Android-udbredelser, idet mange af proucenterne har været længe undervejs med en update.
Dog er en af de helt store spillere, Samsung, nu endelig klar med en stor udrulning af Nougat-versionen, og ejer du en Galaxy S7, skulle du kunne opdatere din mobil nu.
Læs også: Google Assistant klar til Android Nougat og Marshmallow