App Store ramt af skadelig malware
Apples App Store, der har været kendt for at være den sikreste applikationsbutik, på grund af Apples intensive test af applikationer inden de bliver frigivet, har nu været ramt af malware.
Det er ikke lang tid siden vi skrev om, at Apple havde frigivet adskillige fejlbehæftede opdateringer i App Store, og nu har de ladet en malware inficeret applikation slippe igennem nåleøjet.
Applikationen Find and Call indeholdt en trojansk hest, der gik ind og hentede alle kontakter og sendte dem til en server, for derefter at udnytte dem.
Apple har dog trukket stikket for applikationen der ikke længere kan downloades i App Store, ifølge Apple er den officielle grund overtrædelse af Apples App Store politik, og altså ikke for at være inficeret.
Dermed kan Apples App Store ikke længere kaldes for fejlfri eller for den sags skyld ufarlig for malware, spyware eller andet skadelig software.
Android var i dette tilfælde ramt af nøjagtig den samme software, og Google har ligesom Apple længe trukket applikationen ud af butikken.
Læs også:
– Botnet opdaget på Android