Apple boomer i Japan
For nylig fortalte vi på Mobilsiden, at Apple og Samsung tabte markedsandele i årets første kvartal. Begge techgiganter, der tilsammen står for knapt 47% af alle solgte smartphones globalt, møder nemlig skarp konkurrence fra kinesiske producenter, der tilbyder prisvenlige smartphones til voksende markeder.
På trods af den globale udvikling, så viser nye tal, at japanerne viser markant, stigende interesse for den populære iPhone. Apple står nemlig for hele 36,6% markedsandele på solgte smartphones her, og det er en betragtelig stigning fra de 25,5% fra sidste år. Det skriver Bloomberg via AppleInsider.
iPhone 6 kommer til august – tidligere end forventet
Udviklingen sker blandt andet efter, at Apple indgik aftale med Japans største teleoperatør NTT Docomo Inc. om salg af iPhone. Det skete i september sidste år.
Nærmeste konkurrent til Apple er Sharp med 13%, og Sony som ligger lige i hælene med 12,3% af makedet. Samsung befinder sig desuden på en sjetteplads med 5,7% af markedet.
Kilde: Bloomberg via AppleInsider