Apple Maps prioriterer nu mad og medicinske tjenester

Apple Maps er blevet opdateret til at fremhæve steder, der leverer mad og medicinske ydelser.

Apple Maps prioriterer nu mad og medicinske tjenester

Corona-pandemien er en realitet og store dele af verden er mere eller mindre lukket ned. I en sådan situation er levering af mad og medicinske tjenester yderst vigtige. Det ser Apple ud til at være enige i, for de har sørget for, at Apple Maps nu prioriterer netop den slags tjenester, når man søger i korttjenesten.

Læs også: Apples redesignede kort skal udfordre Googles Maps

Det er iPhone Ticker, der har opdaget ændringerne i Apple Maps og fortæller, at søgeresultater for den slags tjenester kommer øverst i resultaterne. Det gør det enklere at bruge appen i disse tider og er en fordel, hvis den er din primære navigations-app.

Ændringerne i Apple Maps skulle være rullet ud, men det er uvist, om det gælder globalt eller kun lokalt for de amerikanske brugere.

Læs også: Apple CarPlay understøtter nu Google Maps

Apple er dog ikke ene om at gøre det lettere for brugerne at få adgang til det mest essentielle i denne specielle situation, hele verden befinder sig i lige nu. For nylig gjorde Google noget lignende med Google Maps. Her kan man nu vise, hvilke restauranter der tilbyder at levere maden, eller at man kan bestille og hente i restauranten.

Det er smart for dem, der ikke vil gå ud og spise eller for dem, der vil holde ekstra afstand, men alligevel gerne vil kunne bestille mad.

Læs også: Huawei opruster med Google Maps alternativ

Historien er ikke slut

Emnet er stadig aktuelt. Lasse Olsen holdt fast i sin interesse i tematikken. 7/4/2020 gik redaktionen videre og fulgte op med historien om Apple lancerer fire iPhone 12-modeller i år – her er forskellen på dem – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Få også seneste nyt om temaet her..