Apple Music får sit første eksklusive album
Hip-hop legenden Dr. Dre’s tredje og sidste studie-album bliver forbeholdt en lukket skare.
Når albummet ’Compton: Asoundtrack by Dr Dre’ debutterer fredag d. 7 august vil det nemlig udelukkende være Apple Music og iTunes brugere der vil kunne downloade de sprøde beats. Det skriver Apple Music på deres Twitter-profil.
Albummet som danner lydkulisse til den kommende N.W.A. film ’Straight out of Compton’ bliver dermed første højt-profilerede ekslusive titel til Apples musiktjeneste, Apple Music.
Eksklusivaftalen er ikke uventet givet det tætte samarbejde mellem kunsteren og Apple Music, hvor Dr. Dre har sit eget program på tjenestens Beats1 radiokanal.
Det er Dr. Dre første studiealbummet siden ’2001’, udgivet i 1999 og tredje siden debutalbummet ’The Chronic’ fra 1992.
Læs også: Apple Music: Undgå dyre regninger efter prøveperioden [TIP]