Browser til Android-telefoner vil stoppe app-sporing

App Tracking Protection i DuckDuckGo-browseren til Android-telefoner skal forhindre apps i at spore dig på nettet. Skal give bedre beskyttelse mod tredjeparts trackere.

Browser til Android-telefoner vil stoppe app-sporing

Med et nyt værktøj i browseren DuckDuckGo vil man forhindre apps i at spore Android-brugere. Værktøjet, der hedder App Tracking Protection, håber at give mere beskyttelse mod tredjeparts trackere end Apples App Tracking Transparency-funktion, som giver brugerne mulighed for at fravælge datasporing i apps.

Modsat Apple App Tracking Transparency-funktion er denne nye funktion ikke indbygget i styresystem. I stedet er App Tracking Protection er indbygget i DuckDuckGos internetbrowser til Android-telefoner med fokus på beskyttelse af personlige oplysninger. I et indlæg på sin blog skriver DuckDuckGo, at værktøjet vil blokere “trackere, som det identificerer i andre apps fra tredjepartsvirksomheder”.

Læs også: It- og cybersikkerhed har aldrig været vigtigere, end det er i dag

Beskytter personlige opysninger i baggrunden

Når App Tracking Protection er aktiveret, kører det i baggrunden, mens man bruger smartphonen. Værktøjet genkender, når en app er ved at sende data til en tredjeparts tracker, og vil derefter forhindre appen i at få fingrene i disse oplysninger.

Hos DuckDuckGo siger de, at de “arbejder løbende på at identificere og beskytte mod nye trackere”. Og det betyder, at brugernes data burde holdes væk fra alle nye trackere, der dukker op. I DuckDuckGo-browseren kan man desuden se en realtidsvisning af trackere, som værktøjet har blokeret, sammen med hvor dine data ville have været på vej hen.

Hos udvikleren påstår man, at selv om deres App Tracking Protection-værktøjet ikke er et virtuelt privat netværk (VPN), vil en enhed med browseren opføre sig som om den er et sådant.

“Det skyldes, at App Tracking Protection bruger en lokal ‘VPN-forbindelse’, hvilket betyder, at det virker direkte på din smartphone,” forklarer DuckDuckGo i deres blogindlæg. “App Tracking Protection adskiller sig dog fra VPN’er, fordi den aldrig videresender app-data gennem en ekstern server.”

Læs også: Sådan beskytter du din virksomhed mod phishingangreb

Gratis Android-apps har tredjepartstrackere

I deres egen test fandt DuckDuckGo ud af, at mere end 96 procent af nogle af de mest populære gratis Android-apps har tredjepartstrackere, som de fleste brugere ikke er klar over. Virksomheden opdagede også, at 87 procent af disse apps sender brugerdata til Google, mens 68 procent sender data til Facebook.

Lige nu er App Tracking Protection til browseren i betaversion, men man kan tilmelde sig en venteliste. Du kan tilmelde dig ved at downloade DuckDuckGo fra Google Play Store og åbne appen. Tryk på “Indstillinger” efterfulgt af “App Tracking Protection” i “Privacy Section”. Derfra skal du vælge “Tilmeld dig den private venteliste”. DuckDuckGo siger, at de gradvist introducerer funktionen til flere personer hver uge.

DuckDuckGo har ikke mulighed for at ændre den interne konfiguration af Android-enheder, som Google har, hvilket betyder, at DuckDuckGos værktøj ikke kan give de samme app-tracking-tilladelsesopfordringer, som vises på Android og iOS. Men hvis du kombinerer værktøjet App Tracking Protection med de privatlivsindstillinger, der allerede findes på Android-enheder, kan du hjælpe med at beskytte dine data mod tredjepartssporere. Ligesom Apple begyndte Google for nylig at gøre det vanskeligere for apps at indsamle data om brugerne ved at begrænse deres adgang til brugernes reklame-id’er, efter at de har fravalgt sporing.

Se også: Facebook: Rasende brugere ser ikke på annoncer