Brugerne flygter fra Threads

Meta Platforms rådgiver medarbejdere om håndtering af den massive brugerflugt, som Twitter-konkurrenten Threads er ramt af - halvdelen er smuttet igen.

Brugerne flygter fra Threads

Reuters fortæller, at CEO for Meta Platforms, Mark Zuckerberg har fortalt alle medarbejdere, at selskabet har arbejdet på fastholdelsesstrategier til Threads-appen efter et stort frafald af brugere siden lanceringen tidligere på måneden

Det tekstbaserede sociale medie havde hele 10 millioner brugere efter de første syv timer live, og lige af få dage var tallet 100 millioner brugere.

Se også: Billigt abonnement

50 procent af brugerne er smuttet igen

Reuters fortæller dog, at halvdelen allerede har forladt platformen igen.

Zuckerberg skal efter sigende have sagt til sit personale, at det er naturligt med et frafald, og at brugerne kommer til at vende tilbage, når en desktopvariant og søgefunktioner kommer til.

Reuters fortæller, at CPO Chris Cox har sagt, at en anden mulig løsning er en tættere forbindelse til Meta Platforms Instagram.

Se også: Bedste telefoner til SoMe

Zuckerberg: Flere vender tilbage end forventet

Zuckerberg talte om kommende forbedringer af Threads ved selskabets earnings call for Q2 tidligere på ugen og nævnte i samme forbindelse, at flere brugere end forventet vender tilbage til platformen hver dag, og at selskabet arbejder på netop at fastholde sine brugere.

Selskabets strategi for Threads vil være nogenlunde den samme som for deres andre sociale medier.

Zuckerberg bruger tilsyneladende selv platformen med flere dages mellemrum, hvilket har fået flere til at stille spørgsmål ved, hvorvidt Threads er værd at bruge.