Desperate Apple går nu efter Google ansatte
Efter Apple har valgt at droppe Google Maps i deres software, har brugerne i spænding ventet på den nye navigations-software.
Men efter opdateringen til iOS 6 og dermed også det nye Apple Maps, er brugerne begyndt at ytre utilfredshed med produktet.
Det har nu affødt en lettere desperat handling fra Apples side af, skriver Techcrunch.com der har talt med en kilde tæt på situationen.
– ”Apple har en masse at indhente hvis de ønsker at opbygge en robust kortlægnings platform til at konkurrerer med Google Maps. Så det overrasker mig ikke, at de går ud og lokker med tidligere og nuværende Google Maps medarbejdere,” siger kilden til Techcrunch.com.
Ifølge kilden går Apple ud og tilbyder kandidaterne store lønninger, samt alt betalt i forbindelse med en eventuel flytning.
– Nokia langer ud efter Google og Apple Maps
Apple har dog ikke udtalt sig i sagen om de mange nyåbnede jobstillinger, men er ifølge seneste udtalelse godt klar over at der skal ligges et stykke arbejde i korttjenestens software.