Gingerbread lige på trapperne
Den lille ny ingefærs-kage fra Android har været længe undervejs.
Først troede man, at Google ville lancere Gingerbread (Android 2.3) på den nyligt afholdte Web 2.0 Summit i San Francisco.
Men der kom ikke noget nyt fra Google om Gingerbread.
Andy Rubin åbner konferencen
Men nu forlyder det, at Andy Rubin fra Android Developers Team har ingefær med i bagagen til D: Dive into Mobile konferencen – der også afholdes i San Francisco (6.-7. december)
Det er Andy Rubin, der åbner konferencen og mange håber i den anledning på, at både Android Gingerbread, samt Googles næste Android telefon (Nexus S /Nexus Two) vil blive præsenteret.