Google Meet viser detaljer om problemer med båndbredde
Med den nye opdatering af Googles bedste redskab til videosamtaler skal det blive enklere for admins at se præcis hvornår, kvaliteten i samtalen forværredes.
Tidligere viste Meets kvalitetsværktøj kun information om den gennemsnitlige båndbredde i hele samtalen, hvilket gjorde det svært at identificere problemer på et specifikt tidspunkt i en videosamtale. Med opdateringen får man information om både indgående og udgående båndbredde.
Tilgængelig båndbredde i forhold til krævet båndbredde
Som billedet viser, kan man i realtidsgrafen se den tilgængelige båndbredde målt i forhold til den reelle båndbredde, som Meet havde brug ved et bestemt tidspunkt.
Admins kommer også til at kunne se numeriske aflæsninger af den aktuelle brugte og estimeret tilgængelige båndbredde for deltagerne i mødet, samt præcise tidsstempler, hvis man holder markøren over et bestemt datapunkt.
“Ved at vise disse oplysninger kan administratorer visualisere deltagernes båndbredde sammenlignet med kvaliteten af et opkald, hvilket gør det nemmere for dem at afgøre, hvor en flaskehals i båndbredden kan være årsag til dårlig kvalitet,” skriver Google i et blogindlæg: “Vi håber, at administratorer ved at vise disse detaljerede oplysninger nemt kan fejlfinde eller forbedre opkaldskvaliteten for deres brugere.”
Se også: Er mobilt bredbånd godt nok?
Godt værktøj for værter af digitale møder
Det nye værktøj er en forbedring for dem, der ofte er vært for digitale møder med sine medarbejdere. Det gør det meget enklere at bestemme, hvad det er, der skaber dårlig videokvalitet.
Grafen kan dog se noget uoverskuelig og skræmmende ud, hvis man har 500 deltagere i et møde.
Hvis det er et værktøj, man er interesseret i at bruge, kan man finde det via Apps > Google Workspace > Google Meet > Meet quality tool. Funktionen er ude hos alle Google Workspace-kunder, samt G Suite Basic- og Business-brugere.
Se også: Find billig bredbånd