Google Play Points er kommet til Danmark – sådan virker det

Google Play Points er kommet til Danmark. Med disse kan man købe apps, låse ting op i apps og mere. Se her hvordan det virker.

Google Play Points er kommet til Danmark – sådan virker det

Google Play Points er nu endelig kommet til Danmark. Med disse kan man købe figurer og andre ting i apps, og man kan også bruge dem på nye apps. Se her hvordan det fungerer.

Google Play Points er ikke ligefrem nyt, men det er til gengæld nyt i Danmark. Google Play Points er en slags valuta, som man optjener i Googles appbutik, som man derefter kan bruge i apps og til apps.

Google Play-butikken er hjemsted for tusindvis af apps, spil, film, e-bøger og meget mere. Har du en Android-telefon, så kender du også til butikken. Måske har du endda brugt penge på apps, ting i apps og andre ting i Play-butikken. Med Play Points giver Google dig lidt igen for de penge du har spenderet i app-butikken.

Læs også: Få 5 måneders gratis Apple Music med dette trick

Få belønning for køb i Play Butik

Kort forklaret er Google Play Point belønninger for at købe indhold gennem Google Play Butik. Disse point kan bruges til at få rabatter, købe ting i apps, låse ting op eller de kan omdannes til Google Play-kredit. Det er gratis for alle at tilmelde sig Play Points.

Man optjener 1 point for hver 6 kroner man bruger på apps, køb i apps, spil, film, bøger, abonnementer og meget mere. Ved særlige begivenheder kan man få op til fire gange flere point, samt bonuspoint for at prøve udvalgte apps og spil.

Se også: Disse apps bruger mest mobildata

Når du skal bruge Play Point

Når du har samlet Play Point frem, så kan du bruge dem til forskellige ting. Det kan være for at opnå rabatter, købe udstyr og ting i dine yndlingsapps og meget mere.

Men man kan også vælge at indløse Play Points til Play Kredit. Og disse kan man bruge til at købe nye spil, apps, bøger og mere.

Ikke nok med det, så er der forskellige niveauer man kan opnå; bronze, sølv, guld og platin. Jo højere niveau man er på, desto flere point optjener man. Derudover kan man opnå særlige rabatter på ting i Play Butik, fx filmleje, bøger og andet.

Herunder er et overblik:

Play Store niveau point

Det er som sagt gratis at benytte Google Play Points. Du skal dog være opmærksom på, Google Play-point ikke varer evigt. De udløber et år efter den sidste aktivitet. Det betyder, at de kun udløber, hvis du går et helt år uden at optjene point eller bruge dine point. Det samme gælder dit niveau, som heller ikke er permanent.

Se også: Nyheder om apps