Huawei investerer 26 millioner dollars på at lokke app-udviklere til

Huawei vil øremærke 26 millioner dollars til at lokke app-udviklere til at satse på udviklingen af apps til AppsGallery i Huawei Mobile System.

Huawei investerer 26 millioner dollars på at lokke app-udviklere til

Efter at være blevet udelukket fra at samarbejde med amerikanske firmaer og dermed heller ikke kan få adgang til Google Play Store, gør Huawei meget for at lokke app-udviklere til at skabe apps til nye Huawei-telefoner.

Læs også: Huawei relancerer P30 lite som P30 Lite New Edition

Det nyeste tiltag er en investering svarende til 26 millioner dollars i at gøre det tiltalende for udviklere at skabe apps til Huaweis produkter, der kører med Huawei Mobile System. Det skriver Business Insider.

Huawei P40
Huawei P40 forventes lanceret uden Googles butik.

Huawei har behov for vigtige apps

Android er et open source-system, så det kan Huawei bruge, men udelukkelsen fra samarbejde med amerikanske selskaber gør, at de ikke længere må benytte Googles tjenester som Google Play Store.

Læs også: Android 10 til Huawei P20 Pro kommer inden længe

Derfor har Huawei været nødt til at lave deres egen butik, AppGallery, og den vil de naturligvis gerne have fuld af apps. En telefon kan være nok så god, men tilbyder den ikke adgang til vigtige apps til for eksempel betaling, streaming af musik, transports-apps og lignende. En mobilproducent skal ganske enkelt kunne levere vigtige apps til brugerne.

Læs også: Test: Huawei Nova 5T – Meget mobil for pengene

De apps, der udvikles til Huaweis app-butik, har færre reklamer og notifikationer. Det fortalte Jaime Gonzales, vice president for Huaweis europæiske mobilafdeling onsdag og fortsatte med at fortælle, at netop det er positivt set ud fra et privatlivsperspektiv.

Huawei Nova 5T
Huaweis Nova 5T kommer med Googles tjenester og fik 5 stjerner i vores test. Foto: Mobilsiden.dk

Presset af amerikansk sortlistning

Forbuddet mod Huaweis samarbejde med amerikanske selskaber kom samtidigt med, at Huawei havnede på USAs Entity List. Den amerikanske regering med Donald Trump i spidsen ser brugen af Huaweis produkter som en national sikkerhedsrisiko, idet de mener, at Huawei har for nære relationer til den kinesiske regering. Huawei har fra første nægtet sig skyldige i alle anklager om at give den kinesiske regering mulighed for at spionere via Huaweis produkter.

Læs også: Huawei P40 og P40 Pro lanceres til marts – uden Google

Sortlistningen af Huawei har dog ikke gjort, at salget af deres produkter er gået helt i stå. For eksempel solgte de syv millioner 5G-telefoner sidste år.

Sammenlign priser på Huawei-telefoner

Opdatering:

Sagens videre udvikling om temaet. mobilsiden gik videre med historien. 15/1/2020 kom der nyt i sagen med en artikel der belyste emnet Huawei relancerer P30 lite som P30 Lite New Edition – Historien kan læses her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Huawei” finder du her..