Kun 6 % bruger Apple Pay i butikker
Betalingsløsningen fra Apple, der blev annonceret for et halvt år siden, er under ganske langsom udbredelse. Det afslører en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet InfoScout i samarbejde med hjemmesiden PYMNTS.com.
Her holder man et vågent øje med brugernes adfærd af mobilbetalingsløsninger – nærmere betegnet Apple Pay, og det går ganske langsomt for brugerne at tage Apple Pay til sig i dagligdagen.
Læs også: Danskerne får mere kortfri betaling
Over en periode på tre dage har 1.118 iPhone 6- og 6 Plus-ejere deltaget i undersøgelsen, som afslører, at kun 6 % af dem har brugt Apple Pay til at foretage betalinger i butikker. 9 % svarer, at de har eksperimenteret med Apple Pay, men at de ikke har brugt det. De resterende 85 %, cirka hver sjette, har aldrig rørt betalingsløsningen fra Apple.
Tallene skyldes formentlig også, at det stadig er en forholdsvis ny teknologi under rivende udvikling og at det ikke er alle fysiske butikker, der understøtter teknologien – især herhjemme i Danmark.
Læs også: Nu kan du bruge Mobilepay i supermarkedet
Det er ikke første gang, at denne undersøgelse er foretaget. I november 2014 blev samme spørgsmål stillet. Her brugte 5 % Apple Pay, 4 % havde prøvet det, men ikke brugt det og hele 91 % havde aldrig prøvet det.
Hvor konkurrenten Google Wallet står i forhold til Apple Pay, melder undersøgelsen ikke noget om.
Historien efterfølgende
Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 23/3/2015 fulgte vi historien op med artiklen; Rygte: Apple TV vil understøtte 4K-afspilning – Klik her og læs den fulde artikel.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..