Medie: Apple arbejder på premium-udgave af AirPods

Apple opgraderer AirPods-øretelefonerne senere i år, men den helt store opgradering sker først i starten af 2019, hvor de kommer i en premium-udgave.

Medie: Apple arbejder på premium-udgave af AirPods

Siden lanceringen af AirPods i slutningen af 2016 er de små, trådløse øretelefoner blevet en enorm succes. Den bølge vil Apple ride videre på med hele to AirPods-lanceringer inden for det næste års tid. Det skriver finansmediet Bloomberg, som har været i tale med flere, der er bekendte med Apples planer.

Tilbage i marts måned kom de første forlydender om et nyt sæt AirPods fra den britiske finansgigant Barclays. Nu bekræfter Bloomberg præcis de samme oplysninger. I løbet af 2019 lancerer Apple nemlig et nyt sæt AirPods, som får to større nyheder: støjreducering og et vandbestandigt design. De nye AirPods bliver dog formentlig kun vandafvisende, da de kun vil være i stand til at modstå regn og sved. Der er ingen nærmere oplysninger om, hvilken type af støjreducering der kommer i de nye AirPods, men de tidligere oplysninger peger på en passiv form for det.

Læs også: Rygte: Apple AirPods 2 får bedre batteritid og vandafvisende design

En anden nyhed i de kommende AirPods-øretelefoner er, at rækkevidden mellem dem og en tilsluttet iOS-enhed bliver forlænget. Hvor langt vides dog ikke. De nuværende AirPods formår generelt at virke med op til 10 meters afstand.

2019-udgaven af AirPods vil også være mulig at lade op via den kommende AirPower-lader, som Apple fortsat arbejder på. Det sker ved et nyudviklet etui til øretelefonerne, som kan lades op trådløst. Det forlyder også, at Apple har gået med tanker om at implementere biometriske sensorer i øretelefonerne, heriblandt pulsmåler.

Nye AirPods i år – premium-udgave næste år

Der er altså adskillige nyheder på vej i næste års AirPods, men faktisk har Apple i sinde at lancere en ny udgave allerede i år. Denne udgave af AirPods vil være en noget mindre opgradering i forhold til næste års premium-udgave.

I disse vil nyhederne være en ny chip og mulighed for at aktivere Siri uden brug af hænderne. Denne opdatering vil formentlig finde sted til efteråret, hvor nye iPhones også præsenteres. Det er endnu uvist, hvornår i 2019, at premium-udgaven kommer. Prisen på disse ventes dog at være højere end de 1.379 kroner, som Apple tager for de nuværende AirPods.

Hovedtelefoner
Det er hovedtelefoner som disse fra Sennheiser og Bose, som Apples hovedtelefoner skal konkurrere med.

Premium-hovedtelefoner kommer sidst på året

Sammen med premium-udgaven af AirPods lancerer Apple også et andet lydprodukt næste år: premium-hovedtelefoner. Bloomberg har tilbage i marts måned afsløret flere detaljer om disse.

Nu skriver mediet, at der vil være tale om såkaldte ”over-ear”-hovedtelefoner, som altså slutter rundt om ørerne. De skal konkurrere med dyre modeller fra blandt andet Bose og Sennheiser og skal være et dyrere alternativ til de Beats-hovedtelefoner, som Apple i forvejen sælger.

Det var oprindeligt meningen, at de skulle være klar dette efterår, men Apple er stødt på flere problemer under udviklingen af hovedtelefonerne, så nu er det ikke utænkeligt, at der lanceres premium-AirPods og premium-hovedtelefoner samtidig en gang næste år.

Mere nyt i sagen

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 22/6/2018 publicerede redaktionen sagen; Rygte: Apples trådløse oplader, AirPower, er klar til septemberKlik her for fortsættelsen.. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.