Meta tester Threads-understøttelse af Mastodon og andre platforme

Metas nyeste sociale medie Threads, som netop er blevet lanceret i EU, vil snart blive kompatibelt med øvrige decentraliserede sociale medier som Mastodon og Lemmy.

Meta tester Threads-understøttelse af Mastodon og andre platforme

Da Meta i sommer lancerede det sociale medie Threads, som netop er introduceret i EU, var en af de mere interessante detaljer ved den nye konkurrent til X Metas løfte om af understøtte ActivityPub. Det er den open source-protokol, der ligger bag Mastodon og andre decentraliserede sociale medier.

Der har dog været uvished om, hvordan en sådan interoperationalitet mellem Threads og de andre decentraliserede sociale netværk vil fungere, samt hvor engagerede Meta var i sine planer.

Læs også: Meta tester AI’s intelligens – konkluderer at AI er dum

Threads bliver en del af decentraliserede sociale medier

Nu tager Meta det første skridt mod at gøre Threads kompatibel med de såkaldte fediverse-platforme – altså sociale medieplatform, der er uafhængige af hinanden, men som samtidig kan kommunikere med hinanden.

Et nyt test skal for første gang gøre en del af indholdet fra Threads tilgængeligt i Mastodon og andre sociale medier via ActivityPub-protokollen, oplyser Metas direktør, Mark Zuckerberg, i et indlæg på netop Threads.

”At gøre Threads interoperationelt giver folk flere valgmuligheder for, hvordan de vil interagere med hinanden, og det hjælper til med, at indholdet når ud til flere. Jeg er ret optimistisk omkring det her,” oplyser Mark Zuckerberg.

Meta har tidligere givet brugere mulighed for at verificere deres Threads-konto på Mastodon, så Meta har et overblik over, hvilke Threads-brugere der også er aktive på andre fediverse-medier. I Threads ser man også, at Meta er ved at forberede understøttelse af fediverse-platforme som Mastodon og Lemmy.

Threads er så småt ved at forberede understøttelse af fediverse-platforme. Foto: Mobilsiden.dk

”Vi begynder med muligheden for at følge Threads-brugere fra AktivityPub-klienter, men vi vil også få mulighed for at følge konti fra ActivityPub-servere på Threads,” har Adam Mosseri, der er chef for Instagram, forklaret i et indlæg.

Læs også: iMessage-appen Beeper Mini virker igen – og nu er den gratis

Stigende opbakning til decentraliserede sociale medier

Testen er det seneste tegn på en voksende opbakning til decentraliserede sociale medier, som fortalere mener kan ændre måden, hvorpå vi interagerer online. Da decentraliserede platforme som Mastodon er baseret på en open source-protokoller, og det samme indhold kan tilgås fra ethvert socialt medie. Tankegangen er altså ikke meget anderledes end e-mail, hvor samme indhold kan tilgås fra en hvilken som helst e-mailklient.

En øget udbredelse af for eksempel protokollen ActivityPub betyder, at folk kan interagere med et bredere udbud af indhold på flere steder. Meta har også sagt, at understøttelse af ActivityPub giver brugerne mulighed for at ”holde op med at bruge Threads og overføre sit indhold til en anden tjeneste.”

Metas interesse for fediverse-medier har også skabt en vis skepsis hos nogle, men Eugen Rochko, der har grundlagt Mastodon, støtter Metas tiltag.

”Det at store platforme åbner op for ActivityPub er ikke kun en validering af en bevægelse i retning af decentraliserede sociale medier, men også en vej frem for folk, der er låst til disse platforme, for at kunne skifte til bedre udbydere,” har han tidligere i år oplyst i et blogindlæg.

Læs også: Nu er samtaler i Facebook Messenger endelig krypteret som standard