Ny app: Styr Google Now med S8eren Bixby-knap
Står det til Samsung er den nye Bixby-assistentknap tiltænkt Bixby og kun Bixby. Den dedikerede hardwareknap er dermed låst til Samsungs softwareassistent som indtil videre har haft svært ved at overbevise i brug.
I denne omgang skulle der gå mere end to dage efter Samsungs opdatering, til en ny løsning dukkede op.
Se også: Samsung fjerner mulighed for at ændre Bixby-knappen
Ikke nogen perfekt løsning
For app-udvikleren Dave Bennett tog det ikke mere end 20 minutter, at udvikle en rudimentær app, der nu åbner op for Google Now i stedet for Samsungs udskældte assistent.
I nedenstående video detaljerer han, hvordan applikationen fungerer ved at åbne Googles app ovenover Bixby-app’en. Det gør derfor også at Google Now er længere om at starte op end sædvanligt.
Rent visuelt er app’en spartansk og tilbyder ikke andet end en on/off knap for funktionen.
App’en skal samtidig startes op igen ved hver genstart af telefonen. I Reddit-forummet for Samsung Galaxy S8 noterer udvikleren bag app’en at den feature snart vil implementeres.
Du kan se app’en i aktion i videoen nedenunder.
Læs også: Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+: Næsten perfekt [TEST]