Sammenbrud i Apples tjenester: Apple forklarer
Forsøgte du forgæves at besøge Apples Appstore eller itunes er du ikke alene. Det startede med systemfejl i Apples iCloud lidt i 10 om formiddagen og endte i 12 timers downtime for flere af Apples services.
Sammenbruddet var dog ikke forbeholdt Apples danske servere, men ramte iOS og Mac-brugere på verdensplan.
Efter 4 timer blev iCloud genetableret, men der skulle gå yderlige 8 timer før Apples i-butikker blev vakt til live igen. Både App Store, iTunes og Mac App Store blev ramt, men vågnede op igen omkring kl 22.00 dansk tid.
Apple forklarer
Det store sammenbrud er blevet spekuleret som en fejl ved i den nyligt opdaterede App Store eller i udrulningen af den frigivne iOS 8.2 opdatering. En teori som Apple delvist maner til jorden i en udtalelse til amerikanske CNBC:
”Apple undskylder overfor vores brugere som oplever problemer med blandt andet vores iTunes-service. Problemet er forårsaget af en intern DNS-fejl hos Apple. Vi arbejder på at få genetableret alle vores services hurtigst muligt og takker på forhånd for vores brugeres tålmodighed”
Apple specificerer dog ikke hvad der forårsagede DNS-fejlen. Alle Apples tjenester er nu genoprettet.
Se også: Apple frigiver iOS 8.2 – her er nyhederne
Mere til nyheden
Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 10/3/2015 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med et indlæg omkring emnet Derfor er Apple Watch Edition ekstrem dyr – Den næste artikel om emnet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..