Snapchat vil prioritere Android højere end iOS
Snapchat erkender nu, at de i lang tid har prioriteret iPhones højere end Android-enheder, men det skal der nu rådes bod på.
I Snapchats nyligt udgivne S1-formular, en slags statusopgørelse, fortæller selskabet, at de længe primært har fokuseret på deres iPhone-app frem for Android, fordi størstedelen af deres brugere netop findes på mobilen fra Apple.
“…selvom vores produkter også fungerer på Android-enheder, har vi prioriteret udviklingen af vores produkter til iOS-systemet frem for smartphones på Android-systemet,” lyder det i S1-formularen.
Se også: Snapchat tilføjer helt ny søgefunktion
Men det er bare ikke nok, kun at fokusere på ét operativsystem, hvis man vil klare sig godt hele vejen rundt i mobilverdenen.
Derudover er Snapchat også begyndt at kunne mærke presset fra bl.a. Facebook, der med deres forskellige 24-timers feed på Instagram og Messenger, har mange af de samme features, som ellers var ikoniske hos Snapchat.
Næste projekt for chat-giganten hedder derfor massiv forbedring af appen til alle deres Android-brugere.
“Hvis vi er ude af stand til at forbedre brugeroplevelsen på vores produkter på Android-systemet, og de smartphones bliver mere populære mens færre folk bruger iPhones, kan vores virksomhed blive alvorligt skadet.”
Læs også: Facebook Messenger får endnu en “Snapchat-funktion”
Fortællingen går videre
Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden gik videre med sagen. 2/2/2017 blev sagen bragt videre med en artikel om De her mobiler kommer i februar – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Smartphone..