Youtube får helt nyt design
Det nye design på Youtube ruller nu ud til Android-mobiler verden over og kommer snart også til iPhone.
Det nye design har øget fokus på videoerne og kommentarfeltet – læs om det nye design på Youtube.
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
YouTube ruller stor designopdatering ud på Android
Verdens største platform til videostreaming, YouTube, har netop fået et markant visuelt løft på Android. Appen er nu lettere at navigere rundt i, men den store forskel mærkes i selve videotjenestens afspiller, hvor grænsefladen er gjort blødere, og knapper samt ikoner er nu næsten gennemsigtige, så videoen fylder mere og UI’et forstyrrer mindre.
Menuerne er let justeret, men oplevelsen er først og fremmest mere rolig og ren at se på.
YouTube gør også interaktionen mere personlig. Trykker du “Synes godt om”, kan du se små tema-animationer, der matcher videoens indhold – for eksempel en lille node ved musikvideoer. Der kommer nye, diskrete animationer, når du gemmer videoer på playlister, og kommentarfeltet får trådet visning, så svar samles og bliver langt nemmere at følge. For alle, der elsker at debattere under videoerne, kan det være den største forbedring i årevis.
Opdateringen ruller ud nu via Google Play Butik til Android-telefoner, men det nye design også er på vej til iOS.

Se også: Bedste tablet til prisen
Perspektivering
Vil du have den bedste oplevelse på Youtube, skal du have en mobiltelefon med en rigtig god skærm – og gerne en stor en. Her kan du se de bedste mobiltelefoner lige nu.