Audi lancerer den vilde E-Tron GT koncept elbil
Vi troede hurtigopladning var noget der hørte til i smartphones, men elbilerne følger tydeligvis godt med. Audi har netop præsenteret den voldsomme elbil E-Tron GT. En lækker sedan der får sine 590 hestekræfter fra en Porsche Taycan. Batteriet og teknologien bag det kommer også fra Taycan. Audi E-Tron imponerer med 0-100 på 3,4 sekunder og et batteri der bliver opladet fra 0-80 procent på bare 20 minutter.
E-tron GT har to elektriske motorer, som trækker på et 90kWh batteri. Den yder hele 590 hestekræfter og batteriet holder den kørende i op til 400km på en fuld opladning.
Den voldsomt hurtige opladning kommer fra et 800 volt batterisystem, som oplader E-Tron GT hurtigere end nogen anden bil på markedet. Selv hurtigere end Teslas Superchargers.
Tesla, der ellers dominerer markedet for elbiler lige nu, ser ud til at få skarp konkurrence i den nærmeste fremtid. Ikke kun fra Audi, men mange andre bilproducenter, Volkswagen, Mercedes og mange flere, arbejder på højtryk, for at få nye elbiler på markedet.
Audi E-Tron GT kommer i 2021
Audi E-Tron GT lyder og ligner lidt noget fra fremtiden, hvilket den også er. Den er stadig kun en konceptbil, men kun i kort tid, for den vil kunne købes allerede i 2021. Hvad prisen bliver tør vi ikke gætte på, men lækker er den, synes vi. Hvad synes i?
Læs også: Apple opgiver at bygge selvkørende bil: Satser kun på softwaren
Opdateringer på sagen
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden gik videre med historien. 7/1/2015 rettede vi nyt fokus på sagen med en artikel omkring Audi afslører mulig LG G Watch R afløser – Klik her og læs artiklen.. Seneste nyt om temaet kan du finde her.