Dårligt omdømme tvinger Telia til relancering

Telia erkender problemer med dårligt omdømme og har nu søsat en komplet relancering der omfatter nyt logo, nye priser og en ny holdning.

Dårligt omdømme tvinger Telia til relancering

Telia i blandt andet Danmark har fået nyt logo, nye farver og en ny strategi.

Ifølge oplysningerne fra Telia handler det om, at udnytte organisationens internationale styrke samt lokale kendskab i de enkelte områder.

Telia har også gjort op med de gamle abonnementer, og lanceret en helt ny portefølge, der baserer sig på pakkeløsninger kunden selv sammensætter.

Fleksible abonnementer

Den nye abonnements-struktur baserer sig på “Flex-konceptet”, som tidligere er blevet rost, for at være ret overskueligt.

Kunden kan på websiten selv angive hvor meget tale, data og SMS/MMS der skal indgå, hvorefter den samlede månedspris kan aflæses.

Men selvom Telia Flex er let at komme i gang med, er der faldgruber. F.eks. skal man holde sig til de trin, som Telia har sat op.

Det er f.eks. kun muligt at vælge mellem 3, 6, 18 og 60 timer. Og der kan altså ikke vælges 5 eller 7 timer. Dermed bliver kunden alligevel tvunget ned i nogle fastlåste kasser, der er knap så fleksible, som det umiddelbart først så ud til.

Afregningen af taletid sker pr. sekund og der betales ikke opkaldsafgift.

Der er to versioner af Flex; en som er “ren abonnement” og en som anvendes når man køber en mobil med tilskud.

Nye priser på dataforbrug i norden og baltikum

Telia har også introduceret nye priser på dataforbrug i norden og de baltiske lande. Ifølge pressemeddelelsen er der tale om en reduktion på 90 procent.

I det øvrigt udland er der ingen ændringer. Det betyder, at det fortsat koster koster 3,62 kr./min. at ringe fra f.eks. Spanien og hjem til Danmark. SMS koster 1,01 kr./stk. og datatrafikken ligger nu på 20 kroner pr. overført megabyte.

Takseringen af samtaler i udlandet sker pr. påbegyndt 30 sekunder.

Erkender dårligt omdømme

Telia vil med de nye tiltag forsøge at få et bedre omdømme i befolkningen, og erkender for første gang, at nogle kunder ikke er vilde med teleselskabet.

 – “Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi har været meget kede af at kæmpe med et dårligt omdømme. Derfor er det helt afgørende for mig at vise – ikke bare i ord, men også i handling, at vi har lyttet til kunderne,” siger Telias danske direktør Søren Abildgaard.

En række gebyrer fjernes også fra prislisten, ligesom abonnementerne Basic, On og Xpress udgår.

Telia: Ingen krise

I forbindelse med gårsdagens udmelding fra TDC om, at de opkøber discountselskabet Onfone, sagde teleanalytiker John Strand, at det kun var et spørgsmål om tid, inden enten Telia eller Telenor lukker i Danmark.

Men den kommentar må ifølge Telia, stå for John Strands egen regnin.

 – “Nej Nej Nej. Vi er slet ikke der henne. Det har ikke noget på sig. Vi er ikke i krise økonomisk. Men vi erkender, at vores omdømme har været dårligt. Det er netop derfor, at vi kommer med nye tiltag,” siger salgsdirektør Michael Bech fra Telia til Mobilsiden.dk

Opfølgning:
 – Tre forhadte gebyrer forsvinder hos Telia
 – Ingen nye priser til gamle Telia-kunder

Læs også:
 – Analytiker: Ny dør Telia eller Telenor 

Reklamefilm for den nye strategi

Opfølgning af sagen

Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. mobilsiden fulgte op på historien. Allerede d. 11/5/2011 fulgte vi historien op med et indlæg omkring emnet Analytiker: Nu dør enten Telenor eller Telia – Den kan læses her. Du kan læse absolut seneste nyt her.