Elbilen Lucid Air fjerner rækkevidde-angst: 800 km på en opladning

Lucid Motors er senere i år klar med elbilen Air. Udover at se godt ud og være en ekslusiv elbil, så byder den på en utrolig rækkevidde: Over 800 km på en opladning.

Elbilen Lucid Air fjerner rækkevidde-angst: 800 km på en opladning

Lige nu har Tesla, med Model S Long Range, den elbil som kører længst på en opladning, men den titel skal de måske snart give videre til Lucid Motors. Lucid Motors påstår nemlig, at deres kommende Lucid Air sedan-elbil kører over 800 km på en opladning, hvilket er 200 km længere end Tesla’en.

Lucid Motors blev grundlagt i 2007 og har blandt de 500 ansatte kloge hoveder fra både Tesla og Mazda. Heriblandt Peter Rawlinson, som var tidligere teknisk direktør hos Tesla samt Derek Jenkins, som var designchef hos Mazda i Nordamerika. I starten fokuserede Lucid Motors primært på udviklingen af batteriteknologi, men i 2014 begyndte udviklingen af den første elbil. Den elbil er Lucid Air, som er en fuldt ud elektrisk, hurtig og dyr bil.

Læs også: Nyheder om elbiler og teknologi i biler

Den store sedan går fra 0-100 på 2,5 sekund

Og det er nogle ret imponende tal Lucid Air kan fremvise. Udover at kunne køre utroligt langt på en opladning, så er den også en højtydende elbil. 0-100 tager den på 2,5 sekunder, hvilket er muligt med dens to elektriske motorer på henholdvis 400 og 600 hk, kombineret 1000 hk. Topfarten er målt til 378 km/t, men den er elektronisk begrænset til 350 km/t.

Dertil en rækkevidde på over 800 km, som kan fjerne rækkevidde-angsten hos langt de fleste, som endda bliver kombineret med en hurtig 350 kW-opladning. Med tiden kan rækkevidden dog få konkurrence fra Tesla’s kommende Roadster, som producenten fortæller kører 1000 km på en opladning.

Læs også: Guide: De mest ventede elbiler i resten af 2020

Lucid Air bliver ikke billig

Lucid Air forventes lanceret senere i år og de første biler skulle blive leveret i starten af 2021. Der er dog lige det med prisen. Der er ikke meldt en officiel pris ud endnu, men den forventes at blive over 600.000 eksklusiv afgifter. Frister det alligevel, så kan man reservere en på Lucid Motors hjemmeside for 6.700 kroner.

Hvad siger i til den?

Læs også: Nissan lancerer Ariya: coupé crossover med lang rækkevidde

Efterfølgende om temaet

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. 11/8/2020 blev sagen bragt videre med en artikel med fokus på Guide: De mest ventede elbiler i resten af 2020 – Læs her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..