Nissan lancerer Ariya: coupé crossover med lang rækkevidde

Nissan har i dag afsløret Ariya. En coupé crossover elbil med lang rækkevidde, masser af plads og avanceret teknologi. Her er alle nyheder om Nissan Ariya.

Nissan lancerer Ariya: coupé crossover med lang rækkevidde

Nissan har i dag lanceret deres første coupé crossover elbil. Ifølge Nissan tilbyder Ariya kraftfuld accelleration og jævn, støjfri kørsel samt et interiør med en imødekommende lounge-agtig atmosfære. Dens afstressende selvkørende funktioner, stemmestyring og trådløs opkobling øger trygheden på vejen og giver et behageligt miljø for både fører og passagerer. Med en rækkevidde på op til 500 km kommer ARIYA desuden langt omkring.

Se også: Dansk pris på Nissan Ariya

Ariya er bygget på en helt ny EV platform, som fjerner fundamentale forhindringer, og giver designerne mulighed for en helt ny tilgang til at anvende eksisterende komponenter. Ariya er det ultimative billede på Nissan Intelligent Mobility, der er firmaets strategi for udvikling af bilen, med nul udslip af emission og ingen dødsulykker, som det ultimative mål for fremtiden.

Nissan Intelligent Mobility er baseret på tre grundpiller (Intelligent Power, Intelligent Drive og Intelligent Integration), og i Ariya kombineres avanceret elbils-teknologi med et nyt niveau af trådløs opkobling. Alt sammen noget, der giver en helt ny form for køreoplevelse.

Læs også: Nyheder om elbiler

Masser af plads i Nissan Ariya

Kabinen i Ariya er designet, så den er både effektiv og komfortabel. Interiøret minder om en elegant café lounge, hvilket er muligt med den nye elbils-platform. Og det gør også kabinen til en af de mest rummelige i klassen.

Den kompakte elmotor har også gjort det muligt at placere klimakontrol systemet i motorummet og dermed givet designerne mulighed for at anvende hele kabinens længde uden forhindringer, så som f.eks. en traditionel kardantunnel igennem bilen. Samtidig giver det flade gulv mulighed for at placere batteriet i bunden af chassiet. Så på trods af Ariyas slanke profil har passagerer masser af benplads og let adgang til såvel for- som bagsæder.

Den støjsvage dobbelte elmotor med fire-hjulstræk og masser af brug af lydisolerende materialer giver en ekseptionel støjsvag kabine. Ariya er udstyret med et minimalistisk instrumentpanel. Det er fri for knapper og kontakter, der normalt findes i konventionelle biler. De primære klimakontrol funktioner er integreret i midten i form af en hapisk kontakt, der føles som en fysisk kontakt, ved at den vibrerer, når den røres. Knapperne er kun synlige, når bilen er tændt, hvilket tilfører kabinen et højt niveau af teknologi og luksus.

I midten af instrumentpanelet er der et opbevaringsrum og en fold-ud bakke. Midterkonsollen kan indstilles og gemmes i forhold til førerens ønsker.

Læs også: Nu kommer VW ID.3 – her er de 7 modeller

Nissan Ariya kommer i 5 udgaver

Nissan Ariya kommer i fem udgaver, som alle gør brug af en dobbelt elmotor med to- eller fire-hjulstræk med producetens avancerede e-4ORCE-teknologi.

e-4ORCEs præcisions kontrol teknologi og dobbelte elmotorer er fin-justeret for at opnå maksimal kørekomfort. Et regenerativ bremsesystem på baghjulene i stedet for – som normalt – på forhjulene minimerer uhænsigtsmæssige bevægelser. Herudover optimeres momentfordelingen mellem for og bag ved at kontrolere nedbremsning seperat på hvert hjul. Det giver et super vejgreb i sving, og føreren har behov for minimal styre-korrektion.

Her er den fem Nissan Ariya modeller:

  • ARIYA 63 kWh – tohjuls-træk
  • ARIYA 87 kWh – tohjuls-træk med opgraderet motor og længere rækkevidde.
  • ARIYA e-4ORCE 63 kWh – firehjuls-træk med dobbelt elmotor og e-4ORCE kontrol teknologi.
  • ARIYA e-4ORCE 87 kWh – firehjuls-træk og længere rækkevidde
  • ARIYA e-4ORCE 87 kWh Performance. Topmodellen, der kombinerer rækkevidde, flere hk og super teknologi.

Nissan Ariya vil kunne trække op til 1.500 kg. på krogen. Der er ingen informationer om pris og tilgængelighed endnu.

Batteripakken er meget flad og ligger i bunden i midten af bilen. Det giver et lavt tyngdepunkt og en næsten neutral vægtfordeling mellem for og bag. Ariya benytter COMBO ladestandard i Europa til hurtigladning. Batteriet er væske-kølet, så temperaturen kan optimeres i f.m. ladning.

Nissan Ariya 63 kWh udgaven er udstyret med en 7.4 kW enkelt-faset lader til opladning hjemme, og versionen med 87 kWh har en 22 kW tre-faset lader til opladning hjemme. Ariya kan også hurtiglades med op til 130 kW.

Ariya er også udstyret med e-Pedal, som gør det muligt for føreren at accellere og bremse bilen kun ved hjælp af speederen. Herudover indeholder den Intelligent Around View Monitor, Intelligent Forward Collision Warning, Intelligent Emergency Braking og nødbremse bag samt ProPILOT park i forbindelse med parkering.

Nissan Ariya
Nissan Ariya

Nissan Ariya er altid opdateret

Ariya er også den første Nissan model med trådløs opdatering af firmware (over-the-air). Teknologien sørger for automatisk opdatering af software i bilen, uden at den skal på et værksted.

Ariya kunder kan tjekke status på deres batteri fra morgenbordet. Og en intelligent ruteplanlægger sender en påmindelse, når det er tid at tage afsted. Der er også fjernstyring af klimakontrollen og dørlåsen. Og i nøglen er der hukommelse på indstilling af førersædet, ratpositionen og centerkonsollen i forhold til gemte førerprofiler.

Ariya får også en af de største heads-up farveskærme i segmentet. Denne skærm indeholder samme information som skærmen i midterpanelet. Ved at sige ”hello Nissan” eller ”hey Nissan” kan føreren udføre sine ønsker via stemmestyring.

Panelet indeholder både en 12.3” instrument-skærm og en 12.3” midter-skærm ved siden af hinanden. Skærmene indeholder information om batteriet, rækkevidde, navigation mv. Og de kan nemt nås og tilpasses den enkelte.

Læs også: Færrest elbilsejere i Nordjylland – flest i Hovedstaden

Billeder af Nissan Ariya

Læs også: Rekordhøjt salg af plug-in hybridbiler

 

Mere om sagen

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 12/2/2020 fik historien nye ben at gå på med en artikel med temaet Nissan sætter rekord med selvkørende bil – Læs videre her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..