Forlæng tiden inden telefonsvareren starter
Det er grænseløst irriterende, når ens telefonopkald gang på gang ender i indbakken på mobilens telefonsvarer, fordi man ikke fik taget mobilen hurtigt nok.
Her fortæller vi, hvordan du løser problemet.
Nedenstående guide virker på alle telefoner og hos alle teleselskaber.
Bemærk: På almindelige mobiltelefoner med taltaster indtastes koderne direkte. Har du en touchtelefon, skal du åbne, der hvor taltasterne er på skærmen.
Det skal du bruge:
– Nummeret til telefonsvareren (oplyses hos mobilselskabet)
1. Kontrol af indstillinger
Først kontrollerer du, hvad de nuværende indstillinger er.
På mobilens taltaster indtaster du:
*#61# TRYK PÅ OPKALDSTASTEN
Kort efter viser mobilen, status for den aktuelle viderestilling til telefonsvareren.
2. Hvor lang tid skal der gå
Nu skal du beslutte dig for, hvor længe der skal gå, inden opkaldes viderestilles til telefonsvareren. Der kan vælges fra fem til 30 sekunder.
De fleste abonnementer er som standard indstillet til 15 sekunder.
3. Opret dine indstillinger
Tilbage er nu, at indtaste de indstillinger på mobilen, som passer til dig.
I nedenstående eksempel sendes opkaldet ved manglende svar, til telefonsvareren efter 30 sekunder.
På mobilens taltaster indtaster du:
**61*0045 DIT TELEFONSVARER NUMMER **30# TRYK PÅ OPKALDSTASTEN
F.eks. **61*004528184000**30# TRYK PÅ OPKALDSTASTEN
I dette eksempel har vi brugt Telias mobilsvar.
Fra der er trykket på opkaldstasten går der nogle få sekunder, inden indstillingen er opdateret.
Du kan nu gentage eksemplet i punkt ét, for at kontrollere indstillingerne.
4. Annullering af funktionen
Ønsker du at ikke, at dine opkald skal sendes til telefonsvareren, kan du annullerer funktionen helt.
På mobilens taltaster indtaster du:
##61# TRYK PÅ OPKALDSTASTEN
Læs også:
– Sådan deaktiverer du telefonsvareren på mobilen
– Viderestillingsguide for avancerede brugere