Fremover kan Android-telefoner få opdateringer i 4 år
Det er tydeligt at smartphoneproducenterne har et langt større fokus på software- og sikkerhedsopdateringer end tidligere. Med seneste Google og Qualcomm samarbejde, så kan vi meget snart forvente Android-telefoner får opdateringer i fire år.
En nyere tilføjelse til Android skulle gøre netop softwareopdateringer lettere for producenterne, men har vist sig at gøre det sværere for chipproducenter at understøtte ældre chipset. Måske husker i Projekt Treble, der opdelte Android i moduler, som havde til formål at gøre opdateringsprocessen lettere for producenterne. Ideen var god, men den gjorde det hele mere komplekt for chipproducenter. Det har Google og verdens største chipproducent, Qualcomm, nu gjorde noget ved. Og det betyder, at allerede fra starten af næste år, så vil Android-telefoner få længere support.
Se også: Nyt om opdateringer til telefoner
Flere opdateringer til Android-telefoner
Tilbage i august meldte Samsung ud, at nu tilbød de tre års opdateringer til udvalgte Samsung Galaxy-telefoner og andre enheder. Allerede fra næste år, så kan Samsung meget vel gøre dette endnu bedre. Google og Qualcomm kan nu for første gang garantere fire års opdateringer med det kommende Snapdragon 888-chipset, som netop Samsung Galaxy S21 bliver en af de første telefoner med. Snapdragon 888 kommer også til Xiaomi Mi 11, OnePlus 9-serien samt en lang række andre telefoner. Og dette er kun starten. Inden længe er det at forvente, at dette bliver standarden for de dyrere Android-telefoner – med tiden også de billigere.
Googles nye løsning betyder, at chipproducenter kan “understøtte Android med de samme leverandørimplementeringer på deres SoC’er til såvel ny enheder som opgraderinger af nuværende.” Dette reducerer den nødvendige indsats for at bringe den nyeste Android-version til ældre chips.
I løbet af det sidste år har Google været i “dybt samarbejde” med Qualcomm for at løse netop dette proble. Resultatet er nu, at der fremover understøttes op til fire Android OS-versioner og 4 års sikkerhedsopdateringer . Denne udvidede support starter altså med Snapdragon 888. Så må vi håbe at også producenterne tager dette til sig.